Annonce
112

18-årig drabstiltalt havde kniv med i sin skoletaske

En 18-årig drabstiltalt havde kniv på sig, fordi han var bange for en lokal gruppe, forklarer han i retten. Ifølge ham skete to knivdrab i nødværge. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Drabstiltalt forklarer i retten, at han skaffede sig en kniv, fordi han var bange for en lokal gruppe.

En lokal gruppe fra Høje Taastrup havde set sig sur på en i dag 18-årig mand, og han blev derfor overfaldet af seks unge mænd, kort før han stak tre af dem med kniv.

Det forklarer den 18-årige i Retten i Glostrup, hvor han sidder tiltalt for dobbeltdrab og drabsforsøg.

Episoden fandt sted i Høje Taastrup en sen aften den 6. marts 2023, og retten skal i sagen tage stilling til, om de to knivdrab foregik i nødværge, som den 18-årige påstår.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fire andre unge mænd er i sagen tiltalt for at udøve grov vold mod den 18-årige, kort før han trak en kniv.

I retten forklarer den 18-årige blandt andet, at de fire andre tiltalte og de to afdøde havde set sig sur på ham, efter at han havde talt over sig om nogle fra den gruppe, de ifølge ham var en del af.

Derfor blev han allerede overfaldet i sommeren 2022 af nogle af de tiltalte, lyder det. Her blev han slået i baghovedet med en hammer.

Et billede af den tiltalte bliver vist i retten. Her ses det angiveligt, at han havde fået flere slag i baghovedet.

- Efter den episode blev jeg rigtig bange for mit liv. Derfor skiftede jeg gymnasium og holdt op med at komme offentlige steder i Høje Taastrup, forklarer han i retten.

Efter den episode valgte han også at anskaffe sig en kniv, som han hele tiden havde på sig, fordi han var bange for gruppen, forklarer han. Derfor havde han den også med i skole.

Han forklarer desuden, at han 6. marts 2023 trak en kniv, fordi han blev mødt af flere maskerede mænd, der løb efter ham, hvorefter der opstod tumult.

Han blev ifølge ham selv lagt ned af mændene, som blandt andet sparkede ham, og han "stak løs" med kniven, fordi han troede, at de ville slå ham ihjel, siger han under sin forklaring i retten.

På det tidspunkt vidste han ikke, om han havde ramt nogle med kniven, lyder det.

I løbet af de ni dage, der er sat af til sagen, skal retten vurdere, om den 18-åriges handlinger var nødvendige for at stoppe et eventuelt overfald.

Her lyder det ifølge anklager, at jo voldsommere et angreb er, jo voldsommere midler må man bruge. I så fald kan knivstikkene være lovlige.

Retten skal også vurdere, hvorvidt de fire andre tiltalte mænd handlede i nødværge.

/ritzau/

  • Sanjay Shah er i grundlovsforhør i Retten i Glostrup
    En 18-årig drabstiltalt havde kniv på sig, fordi han var bange for en lokal gruppe, forklarer han i retten. Ifølge ham skete to knivdrab i nødværge. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Fløjet til Riget efter alvorlig ulykke: Nu er der nyt fra politiet

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Guldborgsund

Nu kan millioner rulle sig ud i bymidten

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

"Det er det bedste vi har gjort" - nu vil direktøren have mere

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser