Annonce
112

18-årig sigtes for at skaffe vest og kniv til attentat

Ung mand, der lørdag stilles for en dommer, skaffede ifølge politiet skudsikker vest og kniv til attentatmand.

En 18-årig mand hjalp ifølge politiet til ved attentaterne 14. og 15. februar i København ved at skaffe en skudsikker vest og mindst én kniv til den formodede gerningsmand.

Det fremgår af politiets sigtelse, der lørdag formiddag er blevet læst op ved et grundlovsforhør i Dommervagten i København.

Manden sigtes for i forening og efter forudgående aftale med den nu afdøde Omar Abdel Hamid El-Hussein at have medvirket til to drab og fem drabsforsøg ved Krudttønden på Østerbro og nogle timer senere i Krystalgade i Indre By.

Den sigtede er en spinkel mørklødet fyr. Han er kortklippet i siderne, men på toppen står de krusede krøller i flere retninger. Han er iført en rød, skinnende sportsjakke og løse blå bukser.

Da pressen træder ind i lokalet, vender han sig om og kigger interesseret. Resten af tiden holder han blikket rettet mod dommeren og sidder ellers ganske roligt på sin stol.

- Min klient nægter sig skyldig i sigtelserne, siger mandens forsvarsadvokat, Michael Steffensen, efter at have hørt politiets teori.

Den 18-årige ønsker i øvrigt ikke at udtale sig ved retsmødet, fastslår advokaten.

Herefter vælger dommeren at lukke retsmødet for offentligheden og nedlægger samtidig navneforbud.

Omar Abdel Hamid El-Hussein bar formentlig skudsikker vest, da han lørdag 14. februar angreb et debatarrangement på Østerbro. Her blev han beskudt af betjente, men uden tilsyneladende at blive ramt.

Vesten bar han angiveligt stadig, da han tidligt næste dag blev skudt og dræbt af politiet foran en lejlighed på Svanevej 1 ved Nørrebro Station.

Her affyrede to betjente fra PET's Aktionsstyrke flere end 30 skud mod den 22-årige, efter at han havde løsnet skud mod politiet.

Politiet har tidligere sigtet yderligere to mænd for at have bistået Omar Abdel Hamid El-Hussein med attentaterne.

De to, der sidder varetægtsfængslet, er sigtet for at have bortskaffet våben efter angrebene og for at sørge for et tilflugtssted til El-Hussein.

Desuden beskyldes de for at have skaffet to pistoler til den 22-årige. Disse våben brugte han ved angrebet i Krystalgade, hvor en 37-årig jødisk vagt blev dræbt, og til sidst i skudvekslingen med politifolk på Svanevej.

Torsdag blev deres varetægtsfængsling forlænget med fire uger.

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen