Annonce
112

21-årig fængslet efter politiskud

En 21-årig mand, der blev skudt i armen af politiet i Hundige, er blevet fængslet indtil torsdag. Han får nu behandling, inden han skal for en dommer.

En 21-årig mand, der natten til søndag blev skudt i armen af politiet under en anholdelsesaktion i Hundige, er blevet fængslet frem til torsdag.

Manden er indlagt på Rigshospitalet og under politibevogtning, mens han får behandling. Han var for medtaget til selv at møde frem til grundlovsforhøret, men det ventes, at han er klar til at stå foran en dommer torsdag.

To andre mænd på 20 og 24 år, der også blev anholdt i Hundige, blev løsladt uden at komme i grundlovsforhør.

Den 21-årige er formentligt blevet sigtet for drabsforsøg mod den betjent, som endte med at skyde ham i armen. Men det vil efterforskningslederen ikke bekræfte.

Statsadvokaten for Midtsjælland undersøger skudepisoden og vil heller intet sige om, hvad der skete i Hundige.

Optakten var et røveri mod en 19-årig mand i Birkerød i Nordsjælland.

Den 19-årige havde deltaget i en fest og tilbød den 21-årige et lift. På Kongevejen i Birkerød tog de en tredje mand op, hvorefter den 19-årige tilsyneladende blev truet til at udlevere sit dankort og pinkode. Der blev hævet penge på kortet i en automat, hvorpå bilen fortsatte mod Hundige, hvor den 19-årige blev sat af.

- Han blev smidt af nede i Gersagerparken (i Hundige, red.), hvorefter de forsvandt igen, siger vagtchefen i Midt- og Vestsjællands Politi.

Gerningsmændene vendte dog tilbage omkring klokken to, da også en patrulje fra politiet var nået frem. Politiet valgte at skyde mod bilen, og den 21-årige blev altså ramt.

- Han blev ramt i armen, men efter hvad vi ved, er det ikke alvorligt, siger vagtchefen i Midt- og Vestsjælland.

/ritzau/

Annonce
112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

112

Fandt benzindunk: Natlig brand er formentlig påsat

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Lokal nyt

Verdensstjerne kommer til Lolland

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

112

Fandt benzindunk: Natlig brand er formentlig påsat

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Lokal nyt

Undrer sig: Beslutning truffet på dårligt belyst grundlag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick