Annonce
Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Asger Højmark-Jensen (i blåt) ramte overliggeren til allersidst, men kuglen ville ikke ind for NFC. Foto: Ingrid Riis
Sæsonens sidste kamp endte med et nederlag i Vestjylland efter klasseforskel.

Så er der sommerferie.

Det kan Nykøbing FC-spillerne trods alt glæde sig over efter en sæson, der har været noget besværlig. Lørdag sluttede den med udekamp i Esbjerg. Et opgør, der på papiret kun havde kosmetisk betydning.

Allerede inden kampen havde Esbjerg suverænt sikret sig førstepladsen og en direkte oprykning til 1. division, mens Nykøbing kan se frem til endnu en sæson i landets tredjebedste række.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vestjyderne kunne lørdag krone oprykningen med en 3-0-sejr over Bjørnene, der så noget tamme ud igennem det meste af kampen.

Niveauforskel

Der skulle blot gå fire minutter, før måltavlen på Blue Water Arena skiftede ciffer.

Desværre var det hjemmeholdet, der sparkede sig i front ved højrekanten Steven Simpson, der var trukket ind i feltet og fik udplaceret Tobias Brogaard i Nykøbing-buret.

Herefter stod der Esbjerg på det meste, og det var tydeligt at se niveauforskellen.

Et frispark fra Simon Madsen taget langt udefra voldte Esbjerg-keeper Daniel Gadegaard lidt problemer omkring den halve time, men udeholdet var ikke for alvor tæt på at udligne inden pausen.

Omvendt kunne Esbjerg med lidt mere held have lavet et enkelt eller to mål yderligere, blandt andet ved lollandske Elias Sørensen kort før pausen, der ikke havde held med at dirigere bolden i mål med hælen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

To mere

På den anden side af pausen fortsatte Esbjerg med at være det bedste mandskab.

At der stadig blot stod 1-0 på måltavlen efter 70 minutter, kunne falstringerne især takke keeper Tobias Brogaard for, der holdt udeholdet inde i kampen med flere gode aktioner.

Dog vokser træerne ikke ind i himlen. 2-0 blev en kendsgerning i det 74. minut, da Steven Simpson blev dobbeltmålscorer, efter han modtog en dårlig clearing af NFC-defensiven i feltet og nemt kunne ekspedere bolden i mål.

Lidt over 10 minutter senere hamrede Esbjerg det sidste søm i kisten, da et skud fra distancen ramte en NFC-spiller i ryggen og landede for fødderne af Elias Andersen, der heldigt, men næppe ufortjent, sparkede kampens sidste scoring i kassen.

I overtiden var først Marcus Rasmussen meget tæt på at glide en reducering i mål, mens det efterfølgende hjørnespark endte med en afslutning på overliggeren fra Asger Højmark-Jensen.

Ind ville den ikke for NFC, og derfor kunne Esbjerg fejre oprykningsfest med et rent bur.

  • Asger Højmark-Jensen (i blåt) ramte overliggeren til allersidst, men kuglen ville ikke ind for NFC. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld