Annonce
112

25 anholdt på Christiania: Info-stand brugt til hashsalg

25 personer er onsdag anholdt og sigtet for organiseret hashhandel på Christiania. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Ifølge politiet har 25 personer været med til hashhandel på Christiania, mens der har været corona-lukket.

Siden begyndelsen af januar har Pusher Street og Green Light District på Christiania været omfattet af et opholdsforbud på grund af coronavirus.

Men det har tilsyneladende ikke forhindret en heftig handel med hash på Christiania.

Onsdag morgen har Københavns Politi i en aktion ransaget 28 adresser og anholdt og sigtet 25 personer for at stå bag organiseret hashsalg på Christiania, mens området har været corona-lukket.

Ifølge politiet har en informationsstand officielt haft til formål at vejlede udefrakommende om, at Christiania har holdt lukket. Men i virkeligheden har personerne i standen foretaget mere end 8500 handler med hash fra januar til nu, mener politiet.

Politiinspektør Tommy Laursen fortæller, at politiet har været opmærksom på, at hashhandlen ville rykke væk fra Pusher Street, hvor der normalt handles, da politiet indførte opholdsforbuddet.

- Vi blev vi ret hurtigt klar over, at man fra denne her informationsstand, som de havde sat op ovre ved Den Grå Hal, også foretog hashhandel. Så gik vi i gang med at efterforske det, siger Tommy Laursen til Ritzau.

Handlerne svarer til cirka 40 kilo hash, fortæller han og forklarer, at politiet undervejs i forløbet, hvor de har holdt øje med standen, har snuppet flere købere.

- Det er for at underbygge, at det er hash, så de ikke siger, at det er vingummibamser, de har stået og solgt, siger Tommy Laursen.

19 af de anholdte vil onsdag middag blive fremstillet i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. De andre anholdte vil ikke blive krævet fængslet, fordi de ikke har handlet med så meget hash.

- Nogle har været mere dernede end andre, men det er alle sammen nogen, vi kender fra den organiserede handel med hash, siger Tommy Laursen.

Flere af de anholdte er ifølge politiet ledende bagmænd i hashmiljøet i Pusher Street. De anholdte er 23 mænd og to kvinder. De er i alderen 25 til 60 år og bor alle på Christiania.

Opholdsforbuddet i Pusher Street og Green Light District gælder i tidsrummet klokken 10 til midnat. I den del af døgnet må man ikke tage ophold, men stadig gerne eksempelvis lufte hund eller løbe en tur.

Politiet vil fortsat været til stede på Christiania for at holde øje med området med opholdsforbuddet, men også om der fortsat foregår hashhandel.

- Vi vil køre normal drift fremadrettet, som vi har gjort op til det her også, siger Tommy Laursen.

  • Christiania lukker for gæster pga. af COVID-19
    25 personer er onsdag anholdt og sigtet for organiseret hashhandel på Christiania. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas