Annonce
112

43-årig snød Lundbeck for to millioner kroner

Medicinalvirksomheden Lundbeck blev snydt for 2,1 millioner kroner ved hjælp af falske fakturaer fra en 43-årig mand, der har tilstået det grove bedrageri, i ledtog med tre ledende medarbejdere i Lundbeck.

Derfor har Retten på Frederiksberg torsdag idømt den 43-årige Kim Feddersen Jacobsen fængsel i et år og tre måneder og en bøde på 300.000 kroner for groft bedrageri og momsunddragelse.

Kim Feddersen Jacobsen erkendte, at han i perioden fra januar 2006 til juni 2009 sammen med tre ledende ansatte i Lundbeck havde begået groft bedrageri.

Bedrageriet var foregået ved, at den 43-årige i sin egenskab af almindelig leverandør efter aftale med de tre ansatte, sendte en lang række fakturaer, hvis indhold var fiktivt, til virksomheden.

Fakturaerne angav for eksempel levering af værktøj, som aldrig var blevet leveret, eller levering af tjenesteydelser, såsom reparationer eller kurser, som ikke havde fundet sted.

Fakturaerne blev skrevet under af de tre ansatte i Lundbeck og derefter videresendt til bogholderiet, som betalte fakturaerne til Kim Jacobsens firma.

Den 43-årige agerede herefter "sparekasse", idet han holdt styr på, hvor mange penge, de hver især havde til gode. Ifølge Kim Jacobsens forklaring var hans egen fortjeneste på omkring 20 procent af fakturabeløbene.

Bedrageriet blev imidlertid opdaget af Lundbeck, som anmeldte sagen til politiet. Kim Jacobsen erkendte også bedrageri for omkring 100.000 kroner hos medicinalgiganten Novo Nordisk.

Anklagemyndigheden gik efter, at få den 43-årige dømt for bedrageri for 3,3 millioner kroner, men Kim Jacobsen tilstod kun de 2,1 millioner kroner, hvilket anklageren accepterede.

Sagen er del af et større sagskompleks, hvor flere personer er sigtet eller tiltalt. Senere skal blandt andet de tre ledende medarbejdere fra Lundbeck også i retten.

I alt 20 personer har været sigtet i sagen, hvor svindelen er gået ud over virksomheder som Topdanmark, Kemp & Lauritzen og Helsingør Hospital. Både politiet i Nordsjælland, Københavns Vestegn og i København har efterforsket bedrageriet.

Der blev konfiskeret i alt ca. 1,5 millioner kroner hos Kim Jacobsen, ligesom han blev dømt til at betale en erstatning til Lundbeck på 2,1 millioner kroner samt 64.000 kroner til Novo Nordisk.

Den dømte har nu 14 dage til at afgøre, om han vil anke straffastsættelsen.

/ritzau/

Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år