Annonce
112

Advokat ønsker at føre nye beviser i Samsam-sag

DR-artikel fejer præmis i spansk terrordom af bordet, og det vil advokat have lov til at fremlægge i retten.

Advokat Erbil Kaya vil have lov til at præsentere flere beviser over for Østre Landsret, som kan bidrage til at underbygge påstanden om, at hans klient, den terrordømte Ahmed Samsam, i virkeligheden var efterretningsagent, da han i 2013 og 2014 var i krig i Syrien.

Anmodningen er blevet fremlagt fredag i Østre Landsret, som siden sidste uge har behandlet Ahmed Samsams sagsanlæg mod Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester, PET og FE.

Erbil Kaya vil blandt andet have en artikel bragt på dr.dk inddraget i sagen. Artiklen bibringer oplysninger, som gennemhuller en af de præmisser, som Ahmed Samsam blev dømt på baggrund af i 2018 ved en domstol i Madrid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det drejer sig om et link til en propagandavideo fra bevægelsen Islamisk Stat (IS), der regnes som en terrororganisation, og som Samsam i Spanien er dømt for at have tilsluttet sig.

Ifølge den spanske dom delte Samsam videoen, før den blev offentliggjort af IS. Samsam delte videoen 17. april 2017, men ifølge den spanske dom blev den først offentliggjort 22. april.

Retten i Madrid har støttet sin konklusion på materiale fra den spanske politienhed Guardia Civil, som har efterforsket terrorsagen mod Samsam.

DR har med sin research påvist, at det ikke passer. Videoen blev offentliggjort 16. april, altså dagen inden delingen.

Læs DR''s artikel om den omstridte video her:

Ifølge Erbil Kaya bidrager oplysningen om, at præmissen for Madrid-domstolens dom er falsk, til et billede af, at retssagen i Madrid, hvor Samsam blev idømt otte års fængsel, var en juridisk farce.

Ud over videoen vil Erbil Kaya have fremlagt dokumenter, som han har fået fra Udenrigsministeriet. Dokumenterne handler angiveligt om, at der har været et diplomatisk spor i forbindelse med Samsam-sagen i Spanien.

Advokat Peter Biering repræsenterer de to efterretningstjenester i sagen. De afviser at be- eller afkræfte, hvorvidt der har været et samarbejde med Samsam. Den slags afstår efterretningstjenester nemlig normalt fra af hensyn til deres hemmelige arbejde.

Biering skal nu inden næste uge overveje, hvorvidt han vil protestere mod Kayas anmodning om nye beviser.

I civile retssager er udgangspunktet normalt, at de oplysninger, som skal indgå i sagen, skal være fremlagt for parterne og retten, inden selve sagen går i gang.

Retten kan dog give tilladelse til, at der fremlægges nye beviser, når det "af særlige grunde må anses for undskyldeligt, at anmodningen ikke er fremkommet tidligere", som det hedder i retsplejeloven.

Samsam-sagen fortsætter i den kommende uge, hvor der er to retsmøder. Her skal Samsams spanske advokat fra sagen i Madrid og en spansk journalist afhøres. Også Samsams tidligere danske advokat, Thomas Brædder, skal i vidneskranken i Østre Landsret.

/ritzau/

Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas