Dommen er ruskende forkert, siger sagsøgerens advokat efter landsrets afgørelse i sag om familiesammenføring.
Advokat Christian Dahlager har valgt at anke Østre Landsrets afgørelse i sag om familiesammenføring til Højesteret.
Sagen omhandler syriske Mosalam Alboudi, der kom til Danmark i 2015 i en lastbil fra Grækenland. Han vil genforenes med sin hustru, der befinder sig i Damaskus i Syrien.
Sagen har været omtalt, fordi den udfordrer den treårsregel, som Folketinget vedtog i 2016.
Østre Landsret finder ikke, at det er imod menneskerettighederne at skulle vente tre år på familiesammenføring. Men det er Dahlager, der repræsenterer syreren, ikke enig i. Tre år er for lang tid, lyder det.
- Jeg er meget skuffet og irriteret på dommen. Jeg synes, at den er ruskende forkert. Landsretten tager ikke stilling til det, der er det centrale - nemlig menneskerettigheder.
- Det er jo en sag, der skal afgøres efter, hvilke forpligtelser Danmark har efter menneskerettighederne både flygtningekonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, siger advokaten.
Advokaten har allerede udarbejdet en ankestævning til Højesteret, som bliver sendt i dag, fortæller Christian Dahlager.
- Vi vil bede om en hastebehandling, fordi det er en helt uacceptabel situation, som min klient og tilsvarende flygtninge befinder sig i, siger han.
Institut for Menneskerettigheder vil støtte advokaten i Højesteret, lover direktør Jonas Christoffersen.
- Jeg synes egentlig ikke, at landsretten forholder sig til hovedspørgsmålet i den konkrete sag, nemlig om han (syreren, red.) har ventet for længe.
- De siger, at reglen som sådan ikke er i strid med menneskerettighedskonventionen, siger han.
Dommen er den første af sin art, efter reglen om en ventetid på tre år blev vedtaget. Tidligere var ventetiden et år.
Mens det ene år efter instituttets vurdering var inden for rammerne af, hvad Menneskeretsdomstolens praksis ville tilsige, så har Jonas Christoffersen hele vejen igennem ment, at tre år var for længe.
Reglen blev vedtaget sammen med den meget omtalte smykkelov. Og den blev af flere eksperter vurderet til at være langt mere vidtgående, end reglen om at asylansøgere smykker kunne bruges som betaling for deres ophold.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) erkendte åbent, at der var en "procesrisiko" ved loven.