Advokater er vrede over politiets håndtering af ulovlige aflytninger

I et stort antal tilfælde har politiet ikke slettet optagelser af telefonsamtaler mellem advokater og deres klienter, som er dybt fortrolige.

I retsplejeloven står ellers, at politiet skal slette aflytninger af en borgers samtale med vedkommendes forsvarer. Materialet skal "straks tilintetgøres", hedder det i paragraf 791.

Imidlertid er loven ikke blevet efterlevet vedrørende 151 aflytninger. Det er cirka hver tredje sag gennem tre et halvt år, oplyste Rigspolitiet forleden.

Men forsvarerne er ikke tilfredse med Rigspolitiets undskyldning i torsdagens pressemeddelelse, fremgår det af en udtalelse lørdag.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater savner fortsat svar på flere spørgsmål, som foreningen tidligere har stillet.

- Hvordan er situationen opstået, og hvor længe har materialet ligget, lyder det fra forsvarernes formand, Kristian Mølgaard.

Han efterlyser desuden at blive informeret om, hvorfor materialet ikke prompte blev slettet.

Det var i en pressemeddelelse torsdag, at Rigspolitiet fortalte om den mangelfulde sletning af en eller flere samtaler på 151 aflytninger. De enkelte politikredse havde bedt om sletning. Men Rigspolitiet fik det ikke gjort.

Sagen er dog endnu større. Der har nemlig også været en række tilfælde, hvor en politikreds ikke har anmodet Rigspolitiet om sletning, selv om det burde være sket.

Det er vanskeligt at opgøre det præcise antal, fordi der kan være gengangere, fremgår det af en redegørelse til Folketingets retsudvalg. Men ude i politikredsene er der fundet yderligere 208 aflytninger med fortrolige samtaler, som ikke blev sendt til sletning.

Som følge af sagen er der nu "indført skærpede kontrolproducerer i både politikredsene og Rigspolitiet", hedder det. Politidirektør Lykke Sørensen kaldte det et afgørende princip, at en klient og advokat kan tale fortroligt.

- Derfor er det stærkt beklageligt, at vores håndtering af aflytninger i en række sager ikke har været i orden, udtalte hun torsdag.

De fortrolige samtaler er ikke afspillet i retssager eller brugt som bevis, lyder det fra Rigspolitiet.

Denne melding beroliger dog ikke forsvarerne.

- Det forhold, at aflytningen ikke har været præsenteret i retten, betyder jo ikke, at man ikke i et eller andet omfang har brugt eller lukreret på den i forbindelse med efterforskningen, siger Kristian Mølgaard.

- Helt generelt er det sådan, at hvis man får sådan noget op under neglene, skal det slettes lige med det samme, siger han.

Ifølge Rigspolitiet er de berørte forsvarere alle blevet orienteret. Det gælder også de såkaldte indgrebsadvokater, som deltager i retsmøder, hvor dommere skal afgøre, om aflytning kan iværksættes.

I 2017 mindede landets øverste anklager alle politikredse om slettereglen. Det skete, da det viste sig, at Bagmandspolitiet først fik slettet en optagelse efter ni år.