Annonce
112

Afgået ved døden efter ulykke

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Den unge mand, der var i livsfare, efter en motorbåd sank, er afgået ved døden.

STUBBEKØBING Fredag 2. april skete der en tragisk ulykke kort før klokken 14.

En motorbåd kæntrede og sank, og fire personer lå op mod 45 minutter i det kolde vand, før redningspersonalet ankom til stedet.

Det var en af de forulykkede, en 21-årig kvinde, der havde formået at ringe 112 via sin mobiltelefon.

Efter ulykken var der mange uafklarede spørgsmål - det er der stadig her halvanden uge senere.

Meldingerne fra politiet lød dengang, at en af personerne, en 21-årig mand, var i kritisk tilstand.

Det skulle desværre vise sig, at den unge mands tilstand ikke forbedrede sig.

- Jeg kan bekræfte, at den mand, der er født i 1999, og som var i kritisk tilstand efter ulykken, afgik ved døden 7. april, udtaler Morten Kronbo, politikommissær i Nykøbing Falsters Politi.

Ubekendte faktorer

Der er stadig mange ubekendte faktorer i forbindelse med ulykken. De to 21-årige bar redningsveste, kom det frem i dagene efter ulykken.

Men der er stadig meget, der skal gennemgås, før der kan fastslås en endegyldig årsag til, hvordan det kunne gå så galt.

- Jeg vil gerne understrege, at det selvfølgelig er en dybt tragisk hændelse. Men politiets interesse ligger i at undersøge, om der potentielt kan være sket noget strafbart, som førte til ulykken. Det er det, vi har til opgave at gøre, forklarer politikommissær Morten Kronbo.

Tilstanden på de tre andre forulykkede kan politikommissæren ikke oplyse på nuværende tidspunkt.

Den 21-årige mand, der var fra Nykøbingkanten, skal også undersøges retsmedicinsk for at fastslå, hvad dødsårsagen er.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Formalia skal klares

Denne proces forventes igangsat snarligt, oplyser politiet. Men først er der en del formalia, der skal overstås.

- Der er en fast procedure, vi skal gennem. Vi er i gang med at afhøre vidner som redningspersonalet. Der var en del mennesker på stedet under redningsaktionen, og vi skal have deres forklaringer, før vi kan gå videre, forklarer Morten Kronbo.

Når der er styr på de mange vidneforklaringer, skal der laves et såkaldt ligsyn.

- Vi arbejder så hurtigt, det kan lade sig gøre. Men på nuværende tidspunkt er der ikke flere oplysninger, vi kan dele med offentligheden, forklarer politikommissær Morten Kronbo.

De pårørende er underrettet om sagens detaljer.

Folketidende følger sagen, når der er nye oplysninger.

  • Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand