Annonce
112

Ankesag om drab på Louisa og Maren begynder onsdag i Marokko

24-årige Louisa Vesterager Jespersen og 28-årige Maren Ueland blev i december sidste år dræbt under en vandretur i Marokko. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I juli blev tre mænd dømt til døden for drabene på en dansk og en norsk kvinde i Marokko. Dommene blev anket.

Onsdag begynder ankesagen om drabene på danske Louisa Vesterager Jespersen og norske Maren Ueland i Marokko. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ankesagen ved retten i Salé nær hovedstaden Rabat indledes, seks uger efter at tre mænd den 18. juli blev dømt til døden for drabene på de to skandinaviske kvinder.

De tre mænd - 25-årige Abdessamad Ejjoud, 27-årige Younes Ouaziyad og 33-årige Rachid Afatti - har alle tidligere erkendt, at de stod bag drabene. De har anket dommene, fordi de ønsker en mildere straf.

Det er ifølge AFP ventet, at det første retsmøde i ankesagen vil komme til at handle om den videre behandling af sagen.

I sagen er en anden mand idømt livsvarigt fængsel, mens 20 andre er idømt mellem 5 og 30 års fængsel for deres rolle i drabene.

24-årige Louisa Vesterager Jespersen og 28-årige Maren Ueland blev dræbt i Atlasbjergene i december sidste år, da de var på vandretur i området.

De blev slået ihjel med kniv og halshugget. Det hele blev optaget på video af de tre Islamisk Stat-sympatisører.

Myndighederne i Marokko meddelte kort tid efter drabene, at man betragtede sagen som terror.

Efter at de dømte ankede, valgte Ueland-familien at anke erstatningsspørgsmålet.

Det skete ifølge bistandsadvokat Ragner Falck Paulsen, fordi familiens marokkanske bistandsadvokat på den måde får ret til at være til stede i retssalen. Familien vil dermed få lettere tilgang til viden om ankesagen.

Familien har tidligere sagt, at et eventuelt erstatningsbeløb vil gå til en fond, som oprettes i Maren Uelands navn.

Ved dommen i juli tilkendte retten den norske familie to millioner dirham - omkring 1,4 millioner kroner.

Den danske familie har i sagen krævet en erstatning på cirka syv millioner danske kroner fra den marokkanske stat for dens "moralske ansvar" i hændelsen.

Familiens advokat i Marokko, Khalid Elfatatoui, oplyste i juli til Ritzau, at dette spørgsmål dog er henvist til en administrativ domstol og først afgøres, når ankesagen er afsluttet.

  • Tre mænd idømt dødsstraf for drab på Louisa og Maren i Marokko
    24-årige Louisa Vesterager Jespersen og 28-årige Maren Ueland blev i december sidste år dræbt under en vandretur i Marokko. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt