Annonce
112

Anklager efter skærpet Amanda-dom: Jeg er tilfreds

En tydeligt berørt Amanda Jacobsen fik hurtigt samlet sine ting og forlod lokalet, efter at hun mandag i Østre Landsret var blevet idømt fire et halvt års fængsel for millionsvindel mod sin tidligere arbejdsgiver, Gate Gourmet.

Vicestatsanklager Hans Jakob Folker var godt tilfreds med landsrettens afgørelse, der gav Amanda Jacobsen et år mere i fængsel i forhold til byrettens dom.

- Dommen viser jo, at der var noget at komme efter, da vi ankede sagen, siger han til Ritzau.

Det var et enigt panel af seks dommere og domsmænd, der idømte Amanda Jacobsen fire og et halvt års fængsel for at have svindlet mere end 130 millioner kroner væk fra sin tidligere arbejdsgiver, Gate Gourmet, og over på private konti, hvor pengene blev brugt på et liv i luksus.

- Jeg er tilfreds med en skærpelse. Økonomisk kriminalitet i den størrelsesorden skal have en passende straf, siger Hans Jakob Folker efter dommen.

I september dømte Københavns Byret Amanda Jacobsen til tre et halvt år. En dom som Bagmandspolitiet ankede på grund af det store pengebeløb. Ved mandagens ankesag lagde anklager, Hans Jakob Folker, også vægt på, hvad pengene blev brugt til.

- Som anklagemyndigheden ser det, handler sagen helt basalt om at ville være noget ved musikken og fyre den af. Om at gøre sig interessant i andres øjne ved at ligne en succesfuld kvinde, sagde han i sin procedure.

Derfor ønskede han straffen sat op til syv års fængsel, mens forsvarer Hanne Rahbek i sin procedure fremførte flere formildende omstændigheder og anbefalede en stadfæstelse af byrettens dom.

Før dommen blev afsagt, var det en tydeligt berørt Amanda Jacobsen, der bad om ordet.

- Der findes ingen ord, der kan beskrive, hvor meget jeg fortryder det, jeg har gjort, sagde hun med blikket rettet mod dommerne.

- Jeg kan desværre ikke trække tiden tilbage og gøre det om. Jeg skal i stedet stå til ansvar for det, og det vil jeg gøre, sagde hun, før blikket igen rettede sig mod bordpladen, som det havde været det meste af dagen.

45-årige Amanda Jacobsens to sønner må nu undvære at have en forælder hos sig, idet ægtemanden tog sit eget liv, da sagen begyndte at rulle.

/ritzau/

Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
Lolland

Forening vil ekskludere formand

Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Erhverv

EU skærper reglerne for den populære webplatform Temu

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner