Annonce
112

Anklager kan ikke udelukke medgerningsmand til bortførelse

Anklager Susanne Bluhm kan ikke udelukke, at en medgerningsmand kan være på fri fod i sagen om bortførelsen af en 13-årig pige fra Sydvestsjælland. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dommer lagde i fængsling af 32-årig for bortførelse vægt på, at medgerningsmænd kan være på fri fod.

Der kan være en medgerningsmand på fri fod i sagen om bortførelse og overgreb på en 13-årig pige.

Det fortæller anklager Susanne Bluhm til Ritzau efter et grundlovsforhør i Retten i Næstved mandag, hvor en 32-årig mand er blevet varetægtsfængslet.

Et af dommerens argumenter for at varetægtsfængsle manden var, at anklagemyndigheden mener, at der kan være medgerningsmænd på fri fod.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det eneste, jeg kan sige, er, at det på nuværende tidspunkt ikke kan udelukkes, at der kan være en medgerningsmand, siger Susanne Bluhm.

Hun afviser at svare på, om der kan være en eller flere medgerningsmænd.

Den 32-årige er sigtet for at bortføre den 13-årige pige, efter at hun var færdig med sin avisrute ved Kirkerup på Sydvestsjælland.

Han er sigtet for to forhold. Det ene handler om frihedsberøvelse. Ifølge anklagemyndigheden har han langvarigt frihedsberøvet pigen fra lørdag cirka klokken 11.43.

Hun blev bragt til to forskellige adresser - først i Sorø og siden i Korsør, og manden og pigen blev fundet på en adresse i Korsør søndag klokken 14.48. Her blev manden anholdt.

Forhold to i sigtelsen handler om, at manden ifølge anklagemyndigheden i perioden, hvor pigen var frihedsberøvet, udsatte hende for voldtægt og andet seksuelt forhold end voldtægt.

Den 32-årige har delvist erkendt sigtelsen. Det vides ikke, hvad det er, han erkender, og hvad han bestrider.

Foruden begrundelsen om mulige medgerningsmænd lagde dommeren ved fængslingen af den 32-årige vægt på, at der er en begrundet mistanke om, at manden har gjort sig skyldig i det, han sigtes for.

Susanne Bluhm fortæller, at politiet nu skal efterforske sagen yderligere.

- Nu skal politiet foretage en grundig efterforskning i sagen i tæt samarbejde med anklagemyndigheden, siger hun.

Hun fortæller desuden, at politiet også ser på andre sager i efterforskningen.

- Når politiet efterforsker en sag af denne karakter, er det naturligt at se på andre uopklarede sager. Det vil der naturligvis også blive gjort i denne sag, siger Susanne Bluhm.

/ritzau/

  • Reaktioner ved grundlovsforhør i byretten i Næstved
    Anklager Susanne Bluhm kan ikke udelukke, at en medgerningsmand kan være på fri fod i sagen om bortførelsen af en 13-årig pige fra Sydvestsjælland. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand