Annonce
112

Anklager kræver mindst 14 års fængsel for drab på Eddie Christensen

Sagen om drabet på en 39-årig mand nærmer sig sin afslutning ved Retten i Hjørring. Nu skal de tre dommere og seks nævninger finde en passende straf til de to svenske mænd, der er tiltalt i sagen. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Udgangspunktet på 12 års fængsel for drab rækker ikke i nordjysk drabssag, lyder det fra specialanklager.

En 53-årig svensk mand, der mandag blev fundet skyldig i at have dræbt 39-årige Eddie Karl-Johan Christensen, står til mindst 14 års fængsel.

Det er kravet fra specialanklager Kim Kristensen, da han tirsdag kommer med sine afsluttende bemærkninger i Retten i Hjørring i den makabre sag.

Den svenske mand, der siden 2012 har drevet virksomhed i Frederikshavn, blev mandag af nævningetinget kendt skyldig i drab.

Ofret blev først skudt med en revolver og siden brændt på et bålsted ved den 53-åriges landejendom nord for Frederikshavn.

Det har ikke været muligt at afgøre, om Eddie Christensen var død, da han blev anbragt på bålet.

Anklageren ser kun skærpende omstændigheder ved drabet, som han kalder "særligt hensynsløst og kynisk".

- Drabet havde karakter af en likvidering. Tiltalte var yderst målrettet, hensynsløs og kynisk i sine bestræbelser på at slå Eddie ihjel, siger Kim Kristensen i retten.

Udgangspunktet er 12 år for manddrab, men det bør efter anklagerens mening fraviges i opadgående retning grundet sagens brutale karakter.

En 46-årig svensk mand, der ligeledes er tiltalt i sagen, blev mandag frikendt for drab.

Men den svenske mand blev fundet skyldig i usømmelig behandling af lig.

Han havde selv erkendt den del af anklagen og forklaret, at han følte sig presset af den 53-årige til at hjælpe med at skaffe liget af vejen.

Det skal koste mindst et års fængsel, lyder kravet fra anklageren.

Han kræver også de to svenske mænd udvist af Danmark.

Der blev fundet brændte ligdele fra den afdøde i to olietønder på et lager i Frederikshavn tilhørende den 53-årige.

Retten har lagt til grund, at der var et skænderi mellem den svenske mand og Eddie Karl-Johan Christensen 9. maj 2020 forud for drabet.

Den 53-årige dræbte efter rettens vurdering også offerets hund, Rocco, med sin revolver.

Den svenske mand, der er kendt skyldig i drab, er ikke til stede ved strafudmålingen tirsdag.

Ifølge forsvarsadvokat Karina Skou har han allerede mandag tilkendegivet, at dommen ankes - uanset strafudmålingen senere tirsdag.

Advokaten argumenterer for, at straffen ikke overstiger udgangspunktet på 12 års fængsel.

Hun peger på, at den 53-årige ikke er en del af et kriminelt miljø og ikke har nogen pletter på straffeattesten.

Den 46-årige får det sidste ord, inden dommere og nævninger trækker sig tilbage.

- Jeg har ikke andet at sige, end at jeg bare gerne vil hjem til min familie, siger han henvendt til retsformanden.

Hans kone og parrets 9-årige søn bor i England, og planen er, at familien forenes i England.

Der ventes endelig dom i sagen tirsdag eftermiddag.

  • Retten i Hjørring
    Sagen om drabet på en 39-årig mand nærmer sig sin afslutning ved Retten i Hjørring. Nu skal de tre dommere og seks nævninger finde en passende straf til de to svenske mænd, der er tiltalt i sagen. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde