Annonce
112

Anklager kræver sjælden anbringelse til Field's-tiltalt

23-årig har stadig voldelige tanker og skal dømmes til anbringelse på det sikreste sted, mener anklager.

Det var på grund af psykisk sygdom, at en 23-årig mand ifølge anklagemyndigheden skød og dræbte tre personer i shoppingcentret Field's sidste år.

Og da han var sindssyg i gerningsøjeblikket, kan han ikke idømmes en almindelig fængselsstraf, er både anklager og forsvarer i sagen enige om.

Alligevel mener specialanklager Søren Harbo, at det er nødvendigt at idømme den 23-årige til anbringelse på Sikringsafdelingen i Slagelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en meget alvorlig påstand at komme med, fordi det er en meget streng sanktion. Men det er vigtigt med den sikreste placering, siger Harbo.

Han mener, at det ikke vil være nok med en dom til anbringelse på en almindelig psykiatrisk afdeling.

Sikringsafdelingen - populært kaldet Sikringen - huser de farligste dømte, der var utilregnelige i gerningsøjeblikket og derfor idømmes en sanktion om anbringelse i stedet for fængsel.

På det ydre kan Sikringen minde om et fængsel, så det ifølge anklagemyndigheden ikke er muligt at flygte.

- Og der er en vanvittigt høj personalenormering samt sikkerhedsvagter, siger specialanklageren.

Desuden kan man - i modsætning til på en almindelig psykiatrisk afdeling - ikke komme på uledsaget udgang, og det kræver i det hele taget en helt særlig tilladelse, hvis man skal på ledsaget udgang fra Sikringen.

Alene det, at anklagemyndigheden ønsker en person anbragt på Sikringen, kræver, at Justitsministeriet vurderer det og indstiller til det.

Anklagemyndigheden mener, at det er nødvendigt med de ekstra sikkerhedsforanstaltninger til den 23-årige, da han på trods af medicinsk behandling for paranoid skizofreni under sin varetægtsfængsling stadig har voldelige tanker.

Søren Harbo henviser blandt andet til, at en retspsykiater har vurderet, at der er stor risiko for, at den 23-årige igen vil begå alvorlig personfarlig kriminalitet.

- Det er altså, mens han får den behandling, som man må antage vil fortsætte, siger han.

Hvor ofte der sker anbringelse på Sikringen, har Søren Harbo ikke statistik over. Men det sker "sjældent", fortæller han.

Ved skyderiet i Field's sidste år blev tre personer - en 48-årig mand, en 17-årig dreng og en 17-årig pige - skuddræbt. De tre drab er den 23-årige tiltalt for. Han er desuden tiltalt for 11 drabsforsøg på andre i shoppingcentret.

Den tiltalte husker ikke meget fra skyderiet, han har fortalt. Hans forsvarer, advokat Luise Høj, vil fredag komme med sine argumenter for, hvad hun mener, at retten bør lægge vægt på i sagen.

Der ventes dom den 5. juli.

/ritzau/

Annonce
112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

112

Fløjet til Riget efter alvorlig ulykke: Nu er der nyt fra politiet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

112

Fløjet til Riget efter alvorlig ulykke: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Guldborgsund

"Det er det bedste vi har gjort" - nu vil direktøren have mere

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

Annonce
Annonce
Vejret

Risiko for "eksplosivt vejr": "Vandbomber" over Lolland-Falster

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Guldborgsund

Nu kan millioner rulle sig ud i bymidten

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Lolland

Akut opstået problem: "Det vil ske igen"

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand