At terrortruslen kunne komme fra et pigeværelse i Kundby, havde myndighederne ifølge anklager næppe gættet.
Som bare 15-årig var hun ifølge anklagemyndigheden klar til at begå terrorhandlinger. Og ikke alene det. Hun var klar til direkte at angribe og dræbe tilfældige børn.
Den i dag 17-årige Kundby-pige kommer efter alt at dømme til at få sit eget kapitel i lærebogen til efterretningstjenester og sociale myndigheder om islamistisk radikalisering af unge - hvis en sådan findes.
- For at kende hende skyldig er man nødt til at nedbryde en mental barriere. Jeg kan selvfølgelig udtale mig personligt, men jeg ville foretrække, hvis vi levede i et samfund, hvor terrortruslen ikke kom fra helt almindelige 15-årige piger.
Ordene kommer fra anklager Kristian Kirk. Han er fredag formiddag kommet med sine afsluttende bemærkninger i Kundbysagen. Her sidder en 17-årig pige anklaget for at planlægge bombeangreb mod to skoler.
Han lægger ikke skjul på, at det såvel blandt politi- og efterretningsfolk samt hos de sociale myndigheder har været lidt af en øjenåbner, at en islamistisk terrortrussel kom fra et pigeværelse i Kundby i Vestsjælland.
- Det er åbenlyst for mig, at myndighederne har fejlbedømt hende, siger Kristian Kirk, som betegner pigen som "lynradikaliseret og til en vis grad også selvradikaliseret".
Kirk forsøger i sin procedure at overbevise dommere og nævninger om, at pigen er skyldig i forsøg på terrorisme. Selv er han ikke i tvivl.
Han peger på, at pigen både har købt brintoverilte og acetone i Matas. Derudover har hun haft sedler liggende med notater, der pegede i retning af et bombeangreb.
Ydermere har hun haft en bombemanual liggende på sin telefon, og så har hun haft en længere sms-korrespondance, hvor hun tilkendegav, at hun ville dræbe vantro.
Og så lægger Kristian Kirk meget vægt på, at pigen under sagens begyndelse - ved et grundlovsforhør i januar 2016 - tilstod. Og at hun siden trods flere afhøringer hos politiet og i retten ikke har trukket sin erkendelse tilbage.
Først i forbindelse med selve retssagen - den såkaldte hovedforhandling - har pigen sagt, at hun kun var ude på at få opmærksomhed, og at hun nægter sig skyldig.
- Det er det eneste forsvarerstrategiske værktøj, der er tilbage i den juridiske værktøjskasse, hvis man vil opnå frifindelse i den her sag. Den sidste kattelem, om man så må sige, lyder det fra Kristian Kirk.
Fredag eftermiddag skal pigens forsvarer, Mette Grith Stage, procedere, inden dommere og nævninger trækker sig tilbage for at votere spørgsmålet om skyld. Kendelsen om skyld afsiges først 5. maj.