Annonce
112

Anklager om bandefolks kasketter: Det kan ikke være tilfældigt

Bogstavet "F" symboliserer banden Loyal To Familia, mener anklager, som kræver mand dømt for at bære kasket.

Det var en klar overtrædelse af loven, da en nu 35-årig mand en aften i september sidste år bar en sort kasket dekoreret med et hvidt "F" på Blågårds Plads på Nørrebro i København.

For "F" er et anvendt kendetegn for banden Loyal To Familia, lyder det fra anklager Andreas Emil Christensen fredag i Københavns Byret.

Her er en mand tiltalt for at "videreføre" Loyal To Familia - også kendt som LTF - som siden september sidste år har været midlertidigt forbudt.

Forbuddet betyder, at det ikke er tilladt at opretholde bandens eksistens - eksempelvis ved brug af rygmærker og andre kendetegn i det offentlige rum.

Den tiltalte er i politiets registre anført som medlem af Loyal To Familia. Inden det midlertidige forbud blev initialerne "LTF" anvendt af bandens medlemmer til at vise deres tilhørsforhold til grupperingen.

Ifølge anklageren registrerede man hos politiet en øget brug af kasketter med et påtrykt "F" i bandemiljøet i tiden omkring udstedelsen af det midlertidige forbud mod Loyal To Familia sidste efterår.

- Det er nærmest en statistisk umulighed, at det skulle være tilfældigt, at denne kasket bliver set på adskillige bandemedlemmer forskellige steder - både i København, Nivå og Fredericia.

- Der er tale om så mange episoder, hvor politiet ser folk uafhængigt af hinanden gå rundt med de her kasketter. Det kan ikke være en tilfældighed, siger anklager Andreas Emil Christensen.

Men ifølge den tiltaltes forsvarer, Berit Ernst, er det for det første uklart, om hovedpersonen overhovedet har båret kasketten.

Således har hendes klient og et vidne fra politiet afgivet modstridende forklaringer om, om kasketten var på mandens hoved eller ej den pågældende aften i september, som sagen drejer sig om.

Desuden er advokaten ikke enig i, at en kasket med et "F" nødvendigvis er et symbol på Loyal To Familia.

- "Letter caps" (kasketter med bogstaver) er et modefænomen. Vi ved, at de kan købes frit i forretningerne, siger Berit Ernst.

- Med det materiale, vi har til rådighed, er der ikke tilstrækkelig viden til at afgøre, om han har båret et erstatningssymbol.

Manden er desuden tiltalt for at have brudt et opholdsforbud, da han 5. december sidste år befandt sig ud for Blågårdsgade 31 på Nørrebro.

En måned tidligere havde han fået at vide af politiet, at han ikke måtte færdes eller opholde sig i den del af Blågårdsgade. Han måtte heller ikke være på Blågårds Plads. Begge områder er kendt som tilholdssteder for LTF.

Muligheden for at nedlægge et sådant forbud er endnu et tiltag, som skal forhindre, at Loyal To Familia bliver "videreført".

Københavns Byret ventes at afsige dom i sagen fredag den 8. marts.

Sagen mod den 35-årige mand er - sammen med en lignende sag, som for tiden behandles ved Retten i Helsingør - historisk.

Det er de første retssager i Danmark, som handler om videreførelse af en bande, der er ulovlig. Sideløbende kører en langt mere omfattende sag om en mulig opløsning af Loyal To Familia. Den ventes afsluttet til august.

Loyal To Familia har afdelinger på Nørrebro samt i Køge og Fredericia. Ifølge Københavns Politi er tidligere afdelinger i Nivå og Hillerød blevet nedlagt.

Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde