Annonce
112

Anklager: Tavshedssag mod tidligere drabschef er principiel

Må politifolk fortælle om detaljer fra sager, hvis detaljerne allerede er offentliggjort. Nej, mener anklager.

Den tidligere drabschef i Københavns Politi Jens Møller sidder torsdag midt i lokalet i Københavns Byret. På den plads, hvor formodede forbrydere normalt sidder og forsvarer sig mod anklagemyndighedens beskyldninger.

Han er uskyldig. Det mener han selv. Men anklagemyndigheden er af en anden opfattelse. Møller er anklaget for i en bog at have fortalt detaljer om forskellige sager, som efter anklagemyndighedens opfattelse er fortrolige.

Sagens kerne er principiel, forklarer specialanklager Jette Malberg fra Statsadvokaten i København ved retsmødets indledning. Hun vil have Jens Møller straffet med en bøde for blandt andet at have brudt sin tavshedspligt.

- Kan oplysninger, som i udgangspunktet er fortrolige, lovligt videregives, fordi de har været bragt i pressen, lyder det fra Malberg i hendes indledende forelæggelse af sagen.

Møller udgav i efteråret 2018 bogen "Opklaret - drabschefens erindringer". I den omtaler han forskellige sager, og anklagemyndigheden er nået frem til, at han i en række tilfælde er gået for langt.

For eksempel i en situation, hvor Møller i bogen fortæller om, hvad en pårørende til en dræbt sagde, da hun blev underrettet. I en anden situation er der fortalt om vævsrester på et projektil.

Jens Møller afviser pure, at han har brugt sin stilling som drabschef til at få adgang til oplysningerne. Han gengiver kun, hvad der har været offentligt fremme.

- Hvis jeg havde viden om det fra mit arbejde, så ville det være en fortrolig oplysning. Men jeg har ikke den viden fra mit arbejde. Den har jeg fra mediernes dækning, lyder det fra Jens Møller.

Han svarer beredvilligt på anklagerens spørgsmål. Nogle gange synes Jette Malberg tilmed, at Jens Møller taler for hurtigt og beder ham sætte farten ned.

I store træk er anklagemyndigheden enig i, at oplysningerne fra bogen har været omtalt i pressen tidligere. Men det spiller altså ingen rolle i forhold til, om der er tavshedspligt eller ej, må man forstå.

Jette Malberg borer blandt andet i, om Jens Møller orienterede ledelsen i Københavns Politi om, at han agtede at udgive en bog. Det gjorde han, først nogle uger inden udgivelsen.

Det skete i forbindelse med, at han blev tilbudt en forfremmelse til en stilling som centerchef. Her fortalte han sin chef, politiinspektør Poul Kjeldsen, at en bog var på vej.

Da bogen kom, blev Møller flyttet til en anden stilling. Han blev leder af indbrudsgruppen, og selv forklarer han, at det var han fuldt indforstået med. Faktisk havde han forventet, at han måtte stoppe som drabschef, når bogen kom.

- Jeg var vel vidende om, at hvis jeg udgav en bog, så var det ikke foreneligt med at blive i den stilling, jeg sad i. Men det var ikke forventningen, at det ville give strafferetlige problemer, fortæller Jens Møller.

Men det gjorde det. For mindre end en uge efter udgivelsen anmeldte hans egen arbejdsgiver, Københavns Politi, ham til Den uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

Nogle måneder senere bad Jens Møller om lov til at være konsulent på tv-serien "Efterforskningen" om drabet på den svenske journalist Kim Wall, hvor skuespiller Søren Malling portrætterede Møller. Svaret var nej.

På den baggrund valgte Jens Møller at forlade politiet. Han gik i forvejen med pensionsplaner, så det var alene et spørgsmål om at gå af forholdsvis kort tid før oprindelig planlagt.

Afhøringen af Jens Møller afsluttes torsdag. Senere skal hans tidligere chef Poul Kjeldsen afgive forklaring. Det samme skal medforfatter på bogen, journalist Stine Bolther og en anklager fra en af de i bogen omtalte sager.

Der ventes dom 16. september.

Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission