Meningen med straffesager går fløjten, hvis de går i stå. Politikerne har været passive, siger anklagerne.
Domstolene melder igen om, at ventetiderne stiger, og at sagsbunkerne vokser. Og nu beder landets anklagere politikere og regering om at tage problemet alvorligt - og at få gjort noget.
- Vi håber, at de får tilført midler, så sagsbunkerne kan komme ned, siger Line Scharf, der er formand for Foreningen af Offentlige Anklagere.
- Jeg synes, at der har været råbt op om situationen længe. Man kan ikke sige, at politikerne ikke har været bekendt med, at sagsbehandlingstiderne vokser, siger hun.
I en udtalelse fredag fra justitsminister Nick Hækkerup (S) er der ingen klare løfter om at handle. Han nævner, at der for eksempel er tilført domstolene 13,3 millioner årligt fra 2021 til 2023.
Men han "anerkender", at domstolenes store udfordringer dermed ikke er blevet løst.
- Og jeg vil heller ikke afvise, at det kan blive relevant at tilføre domstolene yderligere midler, siger ministeren i den skriftlige udtalelse.
Netop disse ord brugte Nick Hækkerup også i udtalelser i november sidste år, da problemet blev bragt op i pressen. For eksempel da fire retspræsidenter valgte at slå alarm i en kronik i Berlingske.
Til Ritzau har en forsvarer, advokat Peter Trudsø, fortalt om en voldssag fra december 2019. I april 2020 sendte anklagemyndigheden sagen til Retten i Glostrup. Her kan den først behandles i december i år.
Sagen er ukompliceret. Den vil vare en halv dag, og der er indkaldt to vidner.
- Ingen kan jo huske noget efter to år, har advokat Trudsø sagt til Ritzau.
Samme problem er anklagernes formand inde på. Det handler også om at få rigtige domme:
- Som anklagere har vi en interesse i at få sagerne hurtigt igennem. Jo hurtigere, det går, desto mere spidst står de i forhold til folks erindring, siger Line Scharf.
Senest har regeringen sammen med flere partier i december indgået aftale om et politiforlig, som giver flere kræfter både til politiet og anklagemyndigheden. Men hvis ikke domstole og kriminalforsorg kan følge med, bliver det nærmest meningsløst.
- Det nytter ikke, at vi producerer en masse sager, som så bare ligger stille ved domstolene, siger Line Scharf.
Faktisk er situationen blevet forværret gennem en årrække, viser en årsrapport fra Domstolsstyrelsen, som netop er offentliggjort.
For eksempel er der igennem fem år sket en stigning på cirka 37 procent, når det gælder sagsbehandlingstiden for de straffesager, som behandles med domsmænd. Her medvirker en dommer og to lægdommere.
I 2020 modtog retterne i alt omkring 228.000 sager om vold, narko, voldtægt, afpresning og andre former for kriminalitet. Det er en stigning på godt 20 procent i forhold til 2017.