Anklagere og forsvarere ved landets domstole har indgået et utraditionelt samarbejde om at få bestemte sager prøvet ved Højesteret.
Det kræver en særlig tilladelse fra Procesbevillingsnævnet at få en sag for Højesteret, der kun skal tage stilling til principielle sager.
Derfor inviterede Rigsadvokaten sidste år forsvarsadvokaterne til at deltage i et forum for at koordinere anklagernes og forsvarernes ansøgninger om at få sager for landets øverste domstol.
Det fremgår af Rigsadvokatens årsberetning, som netop er udkommet.
Heri forklarer vicestatsadvokat Eva Rønne:
- Når politikere vedtager nye love, der lægger op til at skærpe straffene, kan det være en god idé hurtigst muligt at forelægge sagerne for Højesteret for at høre, hvor strafniveauet skal ligge.
- Derfor har vi blandt andet indbragt en række våbensager for Højesteret, men også i knivsagerne, hvor Folketinget ændrede loven, ville det have været godt at få Højesterets tilkendegivelse med det samme.
Forummet består af fem anklagere og fem forsvarere, der anbefaler, at man søger Procesbevillingsnævnet om at få sager for Højesteret, når de indeholder bestemte problemstillinger.
Eva Rønne forklarer i årsberetningen, at anklagemyndigheden i nogle få sager vil kunne opfordre forsvareren til at søge om at få sagen for Højesteret, selv om anklagemyndigheden har fået ret i både by- og landsret.
Det kan ske, hvis anklagemyndigheden mener, at retspraksis skal afklares.
- I sådanne tilfælde kan vi sige til forsvareren, at vi ikke vil modsætte os, hvis man søger om at få sagen for Højesteret.
Det bifaldes af formanden for Advokatrådets strafferetsudvalg, Sysette Vinding Kruse, der sidder i det nye forum.
Hun understreger dog, at ingen forsvarer vil indbringe sager for Højesteret, medmindre det er i klientens interesse.
/ritzau/