Anklagere vil udfordre de hidtidige straffe for bombetrusler. SF og DF er klar til at se på strafniveauet.
Sidste år var der i alt 58 anmeldelser om bombetrusler og telefonbomber. Det er det højeste antal i fem år, og anklagerne kræver nu hårdere straffe for trusler om at sprænge bygninger eller mennesker i luften, skriver Jyllands-Posten.
Samfundets regning for en bombetrussel kan løbe op i millioner af kroner, hvis eksempelvis en togstation skal lukkes ned af frygt for, at en bombe skal sprænge.
Men oftest straffes gerningsmændene blot med betinget fængsel og samfundstjeneste trods en strafferamme på op mod to års ubetinget fængsel.
Et fagudvalg under Rigsadvokaten har analyseret bombetruslerne og de efterfølgende straffe, og nu vil anklagemyndigheden have sat straffen i vejret, fortæller Jakob Berger Nielsen, vicestatsadvokat ved Statsadvokaten i Viborg, til Jyllands-Posten.
- Det har større samfundsmæssige konsekvenser end hidtil, når man i dag for eksempel indtelefonerer en trussel, og det står ikke mål med 30 dages betinget fængsel, lyder det fra Jakob Berger Nielsen.
Han kommer dog ikke med noget konkret bud på, hvor hård straffen for en bombetrussel skal være.
Det ønsker SF's retsordfører og formand for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen, heller ikke at lægge sig fast på. Men hun er enig i, at straffen ikke hænger sammen med truslernes konsekvenser.
- Hvis man er ved sine fulde fem og gør det her med åbne øjne, er jeg med på at se, hvad vi kan gøre ved straffen, siger hun til avisen.
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, vil have straffen hævet "væsentligt" og ifølge Jyllands-Posten gerne op til mindst seks måneders ubetinget fængsel. Partiet vil i det kommende folketingsår foreslå at hæve straffen for at forstyrre den offentlige trafik.