Annonce
112

Bagmand i narkosagen Goldfinger får fængsel i 19 år og fire måneder

En af de to anklagere, der har ført sagen om "Operation Goldfinger", er specialanklager Lasse Biehl. Hans kollega er senioranklager Annika Jensen. Efter 64 retsmøder er der onsdag afsagt dom. (Arkivfoto) Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Kokain var skjult i hemmelige rum i specialbyggede biler. 14 mænd er dømt af Københavns Byret.

Hovedmanden i en narkosag, som politiet har kaldt "Operation Goldfinger", idømmes onsdag af Københavns Byret fængsel i 19 år og fire måneder.

Straffen skyldes håndtering af i alt 920 kilo kokain. Gennem lang tid stod han i spidsen for et netværk, som indsmuglede kokain fra Holland, Belgien og Tyskland, fastslår retten.

Stoffet var skjult i hemmelige rum i særligt indrettede biler.

I dommen over den 43-årige mand indgår også en pistol.

Da politiet i sommeren 2019 stormede hans villa på Amager, fandt de cirka fire millioner kroner i kontanter skjult på loftet.

I flere år har den 43-årige levet under et falsk navn, mener dommeren og de to lægdommere.

Dommen er en såkaldt tillægsstraf. De 19 år og fire måneder lægges oveni en dom på otte måneder, som han fik i Oslo i Norge i 2013.

I alt har 15 mænd været sat under anklage. En frifindes helt efter at have tilbragt to et halvt år bag tremmer som varetægtsfængslet.

Han drev et pizzeria og skrev falske lønsedler for hovedmanden. Men der er ikke beviser for, at han på den måde indirekte deltog i narkokriminaliteten.

I sagen havde anklagemyndigheden påstået, at netværket i en årrække havde indsmuglet i alt 4,5 ton, som i opblandet form nåede op på ni ton.

Men byretten er efter at have set beviser i form af indhold på krypterede telefoner, aflytninger og forklaringer nået frem til et meget lavere kvantum. Straffene er dog markante. 10 af de dømte har således fået fængsel fra 12 år og opefter.

Hovedparten af mændene har albansk baggrund. 12 af de 14 dømte udvises af Danmark.

En af mændene er i øvrigt jurist med uddannelse fra Tirana i Albanien. I 15 år havde han en karriere som embedsmand i to ministerier, er det tidligere kommet frem.

En anden har været beskæftiget som professionel fodboldspiller i Albanien.

Tre af de dømte håndterede ifølge retten mindst 25 millioner kroner, som de modtog i to souvenirbutikker og derefter vekslede til euro. De er frifundet for deltagelse i narkokriminalitet. I stedet er de fundet skyldige i groft hæleri.

Disse tre mænd er hver blevet straffet med fængsel i fire år og seks måneder. De overvejer, om de vil anke til Østre Landsret.

Kun en enkelt modtager sin dom. Den lyder på fængsel i to år og ni måneder. Resten af de dømte anker på stedet med krav om, at landsretten frifinder dem eller nedsætter straffen.

Københavns Byrets referat af dom
  • LTF-ankesag i Landsretten
    En af de to anklagere, der har ført sagen om "Operation Goldfinger", er specialanklager Lasse Biehl. Hans kollega er senioranklager Annika Jensen. Efter 64 retsmøder er der onsdag afsagt dom. (Arkivfoto) Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission