Beboere fra Mjølnerparken har stævnet Indenrigs- og Boligministeriet for etnisk diskrimination.
Onsdag eftermiddag skulle Østre Landsret i et første retsmøde tage stilling til, hvorvidt en sag, hvor beboere fra Mjølnerparken mener, at Indenrigs- og Boligministeriet har diskrimineret dem, skulle køre videre.
Beboerne mener, at det er en udviklingsplan, der er udarbejdet ud fra den såkaldte ghettolov fra 2018, som diskriminerer dem på baggrund af deres etnicitet - og de mener, at ministeriet har ansvaret.
Under retsmødet skulle parterne hver især fremlægge deres argumenter for retten, og her gjorde ministeriets advokat, Peter Bjering, det klart, at ministeriet ønsker sagen afvist.
Han mener ikke, at der er noget retligt forhold mellem beboerne, som er sagsøgerne, og ministeriet, og derfor kan der ikke være nogen sag.
- Salget af de to karréer beror på et ønske fra Bo-Vita, og det er ikke ministeriet, der har besluttet, at lige præcis karré to og tre skal sælges, lyder det fra Peter Biering.
Han påpeger, at det er boligorganisationen Bo-Vita og Københavns Kommune, som har stået for at udarbejde planen.
Der bør dermed være tale om et anliggende mellem Bo-Vita, Københavns Kommune og sagsøgerne, da ministeriet ikke skal forsvare de to instansers beslutninger, siger advokaten.
Ministeriets advokat siger også, at sagen skal afvises, fordi sagsøgerne ikke er direkte påvirket udviklingsplanen.
Han argumenterer for, at det ikke er klart, hvornår sagsøgerne bliver påvirket, fordi det endnu ikke er fastlagt, hvornår deres boliger skal frasælges.
Det er samtidig uvist, om Bo-Vita vil tilbyde sagsøgerne genhusning og i så fald hvor henne, siger Peter Bjering.
- Det er rigtigt, at et af de planlagte initiativer går på, at der skal frasælges boliger. Ministeriet forstår det på den måde, at det potentielt kan have konsekvenser, på et tidspunkt de ikke kender.
- Men beslutningen om frasalg er ene og alene truffet af Bo-Vita og Københavns Kommune, siger han og understreger:
- Det er ikke svært, at tage stilling til den her sag, siger Peter Biering slutteligt.
Advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, som repræsenterer beboerne fra Mjølnerparken, indledte sit indlæg ved retsmødet med at understrege, at alle 11 sagsøgere bor i karré 2 og 3.
Han mener, at det er Indenrigs- og Boligministeriet, der har det overordnede ansvar, fordi det er den øverste myndighed, der har godkendt udviklingsplanen.
- Det er naturligt, at man som sagsøger peger pilen mod den myndighed, der har krænket ens rettigheder, siger sagsøgernes advokat.
Mjølnerparken er defineret som en hård ghetto, hvilket betyder, at antallet af familieboliger skal reduceres med 40 procent.
Et område betegnes som et ghettoområde i stedet for et udsat boligområde, hvis mere end halvdelen af beboerne er indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande.
Både på tilhørerpladserne og uden for retsbygningen var borgere fra Mjølnerparken mødt frem for at vise deres støtte til sagen.
De havde medbragt bannere, hvor der blandt andet stod "Skrot ghetto-loven".
En af dem var Asif Mehmood, som - ligesom de fleste af sagsøerne - har boet i Mjølnerparken i mere end 20 år.
- Jeg har minder fra Mjølnerparken, og jeg har en specielt tilknytning til det her sted.
- Jeg ved ikke, hvor jeg ender henne sammen med min familie, men vi ved, vi skal ud. Det er forfærdeligt at gå rundt med tanken om, at man snart ikke bor her mere, siger han.
Der falder en afgørelse, om hvorvidt sagen kan køre videre, den. 15 december.