Hund var bidsk og ikke i snor.
En 67-årig kvinde blev i går bidt af en hund på legepladsen ved Winchellsgade i Nakskov.
En stor lysebrun bokser bed hende i højre arm og albuen, så hun måtte syes på skadestuen, hvor hun også fik antibiotika.
Politiet i Nakskov oplyser, at man endnu ikke har haft kontakt med hunde-ejeren, men vidner har forklaret, at han ikke havde sin hund i snor og ikke havde kontrol med den. Han kørte i en sort Peugeot og skulle efter vidnebeskrivelserne have langt hår og fuldskæg.