Annonce
112

Bil til halv million overtages af staten efter for høj fart

Efter en hastighedskontrol i København har politiet overtaget endnu en bil. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nyt tilfælde af vanvidsbilisme i København. 32-årig mand ejer ikke selv den Volvo XC60, han brugte.

Et tilfælde af meget høj fart i trafikken i København har fået øjeblikkelige konsekvenser.

Dels har den mand, der sad ved rattet, fået inddraget sit kørekort på stedet. Og dels har politiet beslaglagt bilen, som ejes af en anden end føreren.

Det oplyser Københavns Politi lørdag om sagen, der stammer fra en hastighedskontrol på Jyllingevej i Vanløse fredag aften.

På et sted, hvor man højst må køre 60 kilometer i timen, blev bilen målt til 129 kilometer i timen.

Med en overskridelse på mere end 100 procent skred bilisten også over en juridisk tærskel i færdselsloven, således at han kan beskrives som vanvidsbilist. Manden er 32 år, oplyser vagtchefen hos politiet.

Bilen er en Volvo XC60, og som nævnt er bilisten ikke identisk med ejeren.

Denne type bil beskrives på en hjemmeside på nettet som "luksuriøs premium SUV". Prisen er mere end en halv million kroner.

Politiet skal i retten for at få en dommers godkendelse af beslaglæggelsen, og under den kommende straffesag vil der - hvis forløbet følger opskriften fra tidligere sager - blive rejst krav om, at staten i sidste ende konfiskerer køretøjet.

De skærpede regler om vanvidskørsel trådte i kraft 31. marts. Særlig en ny regel har skabt debat. Nemlig den, der betyder, at andre end den, der har opført sig som vanvidsbilist, kan blive ramt.

Familiemedlemmer, arbejdsgivere og leasingselskaber er nogle af de udenforstående, som har mistet deres køretøjer på grund af andres lovovertrædelser.

For at gardere sig mod tab på grund af ansattes kørsel har arbejdsgiverne i Dansk Erhverv udarbejdet et tillæg til en ansættelseskontrakt og en tro og love-erklæring.

Vanvidskørsel er ikke kun, når der trædes meget hårdt på speederen. Det omfatter også spritkørsel med en promille på over 2,00, særlig hensynsløs kørsel og uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

I flere tilfælde har ejere af biler ved domstolene forsøgt at få deres ejendom tilbage.

Det gælder for eksempel en sag fra Amager. En bankmand på 57 år blev stoppet for alt for høj fart i en Volvo, da han skulle hjem med takeaway mad.

Ejerforholdene er ikke ligetil. Bilen var ægtefællens firmabil. Arbejdsgiveren havde leaset bilen af en leasingvirksomhed, som havde leaset den af en anden leasingvirksomhed.

På landsplan er flere end 400 køretøjer blevet beslaglagt. Hovedparten tilhører dog lovovertræderen.

I sidste måned fortalte lederen af færdselsafdelingen i Midt- og Vestjyllands Politi om reaktionen til TV Midtvest:

- Nogle af dem fælder en tåre, når fejebladet ankommer, og det går op for dem, at de aldrig får bilen at se igen, sagde Jørgen Christensen.

  • Politi
    Efter en hastighedskontrol i København har politiet overtaget endnu en bil. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes