Traktor og bil i sammenstød på Majbøllevej ved motorvejsafkørslen.
En mandlig bilist mistede onsdag aften livet i en trafikulykke på Majbøllevej ved motorvejsafkørslen.
Ifølge vagtchefen ved Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi indløb alarmen klokken 21.02.
- Det er en traktor med en gyllespreder og en personbil, der er kørt sammen. Og ved sammenstødet omkommer føreren af bilen, oplyser vagtchefen.
Ifølge Folketidendes oplysninger fra ulykkesstedet var flere biler efterfølgende involveret i ulykken.
Majbøllevej var spærret efter ulykken, mens bilinspektøren indledte de nærmere undersøgelser på stedet.
Opdateres.