Det er ikke tilladt at holde foran politiets fotofælde biler. Det måtte en bilist fra Askeby sande i går.
Mandag morgen og formiddag holdt politiets automatiske trafikkontrol på Grønsundvej i Bogø By. Her er den højest tilladte hastighed 80 kilometer i timen Der blev kontrolleret 450 biler, og der blev taget billeder af 50 bilister, der ikke holdt sig under det tilladte. Ud af dem kan seks bilister nu se frem til et klip i kørekortet. Den højeste hastighed blev målt til 124 kilometer i timen.
En enkelt bilist syntes tilsyneladende ikke om politiets fotograferinger. En 46-årig mand fra Askeby kørte sin varebil ind foran politiets automatiske trafikkontrol. Han blev på stedet sigtet for at have forhindret politiets arbejde.