Fastkørt bus spærrede for en anden bus
Mellem klokken 17 og 18 i dag, onsdag, fik Movias busser problemer på Østfalster.
I Aastrup kørte en bus på rute 37 fast, og derved spærrede den vejen for endnu en bus.
En tredje bus, der kørte fra Nykøbing klokken 17.20 på rute 37, ville derfor vende om i Moseby.
Men da de sidste tre passagerer stod af ved Moseby Skovled, så ville chaufføren vende bussen her. Og det var mere end svært på grund af tyk is på stedet.
I skrivende stund vides det ikke, om det er lykkedes busserne at komme fri.