Byret: Iraker mistænkt for terrorisme er fortsat farlig

En turkmensk-irakisk mand på tålt ophold har fortsat kontakt med folk i de islamistiske miljøer og har intet gjort for at rehabilitere sig.

Med den begrundelse siger Københavns Byret onsdag i en usædvanlig retssag, at manden stadig må anses for at være til fare for statens sikkerhed. Der er ikke grund til at ophæve Justitsministeriets afgørelse, fastslår tre dommere.

Manden, Amer Ihsan Namik Saeed, har i godt ti år levet på tålt ophold. Det skyldes, at en udvisning ikke har kunnet effektueres.

Myndighederne udviste ham oprindeligt i 2008 administrativt, fordi PET mente, at han i 2006 og i 2007 spillede en helt central rolle i et netværk, som havde sendt op mod 30 selvmordsbombere til Irak.

Baggrunden for mistanken er aldrig blevet til en konkret straffesag mod manden, der er først i 50'erne. Han er altså ikke blevet fundet skyldig af en domstol.

I et tidligere retsmøde har Amer Saeeds advokat sagt, at PET kun har været i stand til at servere "en meget tynd kop te", når det gælder vurderingen af, at Saeed efter de mange år fortsat er farlig.

- Sådan en farevurdering kan ikke være livsvarig. Den må på et eller andet tidspunkt rinde ud, har advokat Gunnar Homann sagt.

Onsdagens dom vurderer en fornyet afgørelse fra Justitsministeriet i 2016 om, at Saeed stadig er farlig. Og grundlaget er altså fortsat i orden, mener retten.

PET har forsøgt at afdække mandens liv og kontakter. Det har vist sig, at han for eksempel har haft kontakt med dansk-pakistaneren JH, som i arresten i Helsingør råbte op om Islamisk Stat og hyldede angrebet i Paris på Charlie Hebdo.

Dansk-pakistaneren er formentlig siden blevet dræbt af en drone i Pakistan.

Desuden har Saeed været i forbindelse med salafisten AA, der er dømt for at billige terror. Og med EH, der blev frifundet i en terrorsag i Glostrup.

Endvidere har PET fundet ud af, at han havde et link til nyheder fra Det Islamiske Kalifats Stat.

I retten har Amer Saeed sagt, at disse kontakter ikke har med terroraktiviteter at gøre. Men byretten lægger vægt på, at intet tyder på, at han har gjort noget for at rehabilitere sig.

I retten har der også været en lukket del, hvor PET's hemmelige materiale er blevet fremlagt.

Dette har advokat Gunnar Homann ikke haft adgang til. Men der er ikke kommet noget frem, som støtter Saeeds påstand om, at han ikke længere er til fare for statens sikkerhed, meddeler dommerne.

Desuden skriver de tre dommere, at Saeeds retssikkerhed i processen har været god nok. Han har haft mulighed for at forklare sig om sine kontakter i den åbne del af sagen.