Annonce
112

Byret tæt på juridisk koks i sag om drab på ung kvinde

Anklager ville lukke retsmøde i strid med loven. Dommer forsøgte forgæves at mingelere lukning på plads.

Retten i Roskilde var fredag tæt på at begå en juridisk fadæse i sag, hvor to mænd sidder anklaget for drab.

Uden at inddrage sine to dommerkolleger var retsformand Mogens Pedersen uhyre tæt på at lukke dørene, da et vidne skulle afhøres.

Efterfølgende udtrykte flere af tilhørerne forundring over, at der ikke var mere styr på juraen blandt de professionelle aktører i retten.

Vidnet har været kæreste med den ene af de to mænd, der er tiltalt for drabet på Nicoline Plintic Pedersen, der blev fundet kvalt og tævet til døde i en lejlighed i Ølby ved Køge i juli i fjor.

Vidnet havde på forhånd tilkendegivet, at hun på grund af sin psykiske sårbarhed ikke ønskede at afgive forklaring i et retslokale fuld af tilhørere. Derfor krævede anklager Kirsten Jensen dørene lukkede.

Det gjorde hun med henvisning til en bestemmelse i loven, som siger, at dørene kan lukkes, hvis det er afgørende for at få belyst sagen.

Hvad anklageren - og retten - ikke var opmærksomme på, er, at bestemmelsen ikke kan bruges i en såkaldt hovedforhandling. Medmindre der er mulighed for, at flere personer skal anklages. Og det var ikke tilfældet.

Det måtte de fremmødte journalister gøre opmærksom på. Og det fik retsformanden til at indlede, hvad der kunne minde om en juridisk enegang med det formål at få lukket dørene.

Mogens Pedersen henvendte sig først til anklageren og sagde, at hun jo så måtte finde en anden bestemmelse. Den oplagte var en bestemmelse om, at dørene kan lukkes, hvis nogen vil blive udsat for unødig krænkelse.

Den bestemmelse bruges for eksempel i sædelighedssager eller i andre situationer, hvor der skal gøres rede for meget private forhold.

Anklageren kunne ikke umiddelbart komme med argumenter for, at den bestemmelse kunne tages i anvendelse.

- Så er vi nødt til at få vidnet ind og forklare, hvorfor hun ikke kan afgive forklaring, lød det fra Kirsten Jensen.

Mogens Pedersen var hurtig på aftrækkeren og konkluderede, at så måtte dørene lukkes, mens vidnet forklarede sig om, hvorfor hun ville have lukkede døre.

Den manøvre kaldes normalt dobbeltlukkede døre. Og for at retten kan beslutte det, skal parter og pressens repræsentanter have lov til at udtale sig. Derefter skal de juridiske dommere - dem er der tre af votere.

Retsformanden virkede i det hele taget fast besluttet på, at dørene skulle lukkes. Blandt andet sagde han til journalisterne.

- Der er ingen grund til at udsætte vidnet for unødig tortur. Det går pressen vel heller ikke ind for, lød det fra Mogens Pedersen.

Retsformanden er flankeret af to dommerkolleger, Signe Borregaard Rasmussen og Marie Sølve Gravsen. De henvendte sig i hele det forvirrende forløb til retsformanden, som derefter fik sagt.

- Så lukker vi dørene.

Måske var det en fortalelse og et udtryk for den afgørelse, som han gerne ville frem til. I hvert fald rettede han hurtigt sig selv efter en bemærkning fra de to kolleger.

- Så går vi ud for at votere, lød den nye sætning.

De tre var væk længe. Da de kom tilbage, blev der ikke afsagt kendelse om dobbeltlukkede døre. Mogens Pedersen sendte i stedet anklageren ud for at høre om vidnet ville forklare sig om, hvorfor hun ønskede lukkede døre.

Det ville vidnet ikke. Men en kvinde, som er ansat som kontaktperson for vidnet, blev i stedet indkaldt. Hun forklarer om vidnets skrøbelige psyke.

De tre dommere nåede frem til en løsning, hvor pressens repræsentanter fik lov at blive i retslokalet, mens de 20-30 tilhørere i retssalen, blev sendt udenfor.

Vidnet, som det hele handlede om afgav forklaring i lidt over to timer. I store træk bidrog hun ikke med nye oplysninger, som ikke allerede er blevet fremlagt i sagen.

Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år