Tyveri af cigaretter for 6.600 kroner på Prins Richard.
270 pakker cigaretter af forskellige mærker blev det betragtelige udbytte af et indbrud i restauranten på motorfærgen “Prins Richard” i Rødbyhavn.
Tyveriet af cigaretterne til en samlet værdi af 6.600 kroner skete fra fredag aften til lørdag aften i Rødbyhavn. Sandsynligvis ved at benytte en bagdør en eller anden havde glemt at låse.