Annonce
112

Danmark rejser sag om menneskesmugling i Grækenland

Varetægtsfængslet udlænding beskyldes for at smugle immigranter videre fra Grækenland på falske papirer.

Selv om en sag om menneskesmugling ikke har noget med Danmark at gøre, har myndighederne besluttet at tage fat på sagen i en dansk retssal.

Det er Københavns Politi, der har rejst sigtelse mod en udenlandsk statsborger med arabisk baggrund.

Manden sigtes for at have smuglet immigranter fra Grækenland til andre lande i Europa via Makedonien i 2015 og 2016 med forfalskede dokumenter.

Umiddelbart har den påståede lovovertrædelse altså ikke berøring med Danmark.

- Men vi mener, at der er dansk jurisdiktion i medfør af en FN-konvention, siger specialanklager Jakob Buch-Jepsen fredag til Ritzau.

Han understreger, at det endnu ikke er besluttet, om der skal rejses tiltale.

En dommer i byretten mener tilsyneladende også, at der er en begrundet mistanke om menneskesmugling. Torsdag har dommeren i hvert fald varetægtsfængslet udlændingen på baggrund af sigtelsen.

Specialanklageren ønsker dog ikke at gå i detaljer med baggrunden for sigtelsen. For eksempel vil han ikke oplyse om antallet af smuglede personer. Det skyldes, at retsmødet er blevet holdt bag lukkede døre.

Manden og en anden udlænding er desuden sigtet for en anden lovovertrædelse, som offentligheden ikke må få kendskab til.

Denne side af sagen har politiet og anklagemyndigheden med bistand fra dommere hidtil holdt hemmelig.

Begge mænd, der er 23 og 32 år, blev anholdt i Københavns Lufthavn i Kastrup i påsken.

I et retsmøde på Frederiksberg besluttede en dommer, at sagen skulle behandles bag såkaldt dobbeltlukkede døre.

Det indebærer, at offentligheden ikke må få kendskab til den beskyldning, som politiet retter mod de to. Den linje har andre dommere i Københavns Byret lige siden opretholdt.

Tavsheden er uretfærdig, sagde den ældste ved et retsmøde i april.

- Det her er ikke retfærdighed. Jeg vil have, at folk skal kende til det her. Det er umenneskeligt, sagde manden, der var klædt i et mørkt jakkesæt, på formfuldendt engelsk.

Den mand, der nu også sigtes for menneskesmugling, skal være fængslet til 16. juni. Den anden skal derimod være indespærret frem til 30. maj.

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb