Det var for at videregive information, forklarer daværende ambassadør i Beijing om indberetning i Tibetsagen.
Rundt om i Europa har flere lande forsøgt at skjule kritiske demonstranter under officielle kinesiske besøg. Det er ikke en dansk specialitet.
I Sverige blev repræsentanter for bevægelsen Falun Gong, som er forbudt i Kina, således gemt af vejen for præsident Hu Jintao i 2007 i Göteborg.
Oplysningen om manøvren i det nordiske broderland bliver torsdag endevendt i Tibetkommissionen.
Her kulegraves en række officielle kinesiske besøg i Danmark, hvor politiet ligeledes har planlagt, at kritiske røster ikke skulle ses eller høres af gæster fra Kina.
Et afgørende spørgsmål for kommissionen handler om, hvor politiet fik inspirationen fra.
I 2009 skulle myndighederne forberede et besøg af premierminister Wen Jiabao. I den forbindelse indberettede Danmarks ambassade i Beijing til København om de svenske erfaringer fra statsbesøget to år tidligere. Det var en oplysning, der skulle behandles fortroligt:
"Besøget blev i sidste ende vellykket, i kinesisk optik, givetvis fordi de demonstrationer, der faktisk var ved Falun Gong, ikke var synlige for præsidenten", lød meldingen.
Torsdag afhøres den daværende ambassadør, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, der nu er generalsekretær for EU's ministerråd, om meningen med indberetningen.
- Når man sender sådan noget ind, er det for at bidrage til det bedst mulige beslutningsgrundlag, forklarer han.
I København skete der faktisk det, at politiet sørgede for, at Wen Jiaboa kørte ad ruter, så han blev fri for at se udøvere af Falun Gong.
- Det var uden for vores forestillingsevne, at nogen senere ville træffe beslutninger, som af denne kommission i sin første beretning bliver karakteriseret som klart ulovlige, siger Jeppe Tranholm-Mikkelsen.
Dermed hentyder han til Tibetkommissionens første beretning fra 2017. Her bliver det slået fast, at det er i strid med Grundloven, hvis politiet hindrer demonstranter i at blive set og hørt af den magthaver, som de ønsker at udtrykke sig over for.
Tranholm-Mikkelsen bliver spurgt, om meningen med indberetningen om den svenske erfaring. Skulle ministeriet inspireres til noget lignende?
- Jeg må holde fast i, at det ikke er beslutninger, der træffes 9000 kilometer fra København, svarer Jeppe Tranholm-Mikkelsen.
Det var daværende ambassaderåd Christian Brix Møller, der fik fat i den svenske oplysning.
- Det kan godt være, at jeg studsede over det, men det kunne være relevant for dem derhjemme at have den information, forklarer han torsdag.
I 2009 var der opstandelse på de indre linjer i Udenrigsministeriet forud for topmødet, afslører nyfundne mails. Falun Gong-udøvere ville komme til at stå for centralt i forhold til den kinesiske gæst.
"Og man må sige, at Beijing har gjort en del for at advare os," skrev centerchef Susan Ulbæk med henvisning til ambassadens indsats.
Christian Brix Møller forklarer torsdag, at han forstår uroen blandt kollegerne på Asiatisk Plads:
- Jeg kan godt se, at det kan være rigtig ærgerligt, hvis der er en permanent Falun Gong-demonstration på et sted, som Wen skal passere flere gange om dagen, siger han.