Hooliganregistret trådte i kraft den. 1 juli 2008 og føres af politiet.
* Det indeholder navnene på folk, der er sigtet eller dømt for strafbare forhold begået i forbindelse med en idrætsbegivenhed. Formålet er at forhindre ballade til fodboldkampe og andre idrætsbegivenheder.
* Bøller, der står opskrevet i registret, må ikke opholde sig nærmere end 500 meter fra steder, hvor der spilles fodbold, hvad enten det er landsholdet, superligaen eller Uefa-klubhold.
* Den første fængselsstraf blev givet til en 20-årig mand i januar 2011, fordi han ikke kunne blive væk fra en fodboldkamp. Manden havde allerede overtrådt forbuddet én gang. Første gang kostede det en bøde på 5000 kroner.
* Registret har været udsat for hård kritik. Især fans frygter, at registret vil kunne ødelægge fankulturen, og at fans, der er aktive på tribunerne uden at være voldelige, ville risikere at komme i registret.
/ritzau/