I stedet for bødestraf bør lovovertrædere dømmes til at lægge penge i en særlig offer-fond eller direkte som en bod til offeret.
Det foreslår en veteran inden for fængselsverdenen, Ole Ingstrup.
- En god kriminalpolitik omfatter også en god offer-politik, siger Ingstrup, der har været inspektør i Statsfængslet i Kragskovhede og desuden i en årrække var chef for kriminalforsorgen i Canada.
- Det ville være rimeligt, at lovovertræderne i stedet for bøder burde betale enten til en offer-fond eller som en direkte bod til en person, der er blevet forulempet ved lovovertrædelsen, siger han.
En del dømte er tynget i knæ af en speciel gældsbyrde, som de pålægges oveni straffen.
Det skyldes praksis med at dømme en tiltalt til at betale sagsomkostninger. De består typisk i salæret til forsvareren, og i et stigende omfang kommer der også store regninger for dna-analyser og retskemiske analyser.
- Der er tale om beløb, som for den enkelte kan se helt uoverskuelige ud, hvilket fører til, at de domfældte mister lysten til at tage de anstrengende skridt, der skal til, for igen at blive en lovlydig og velfungerende borger, siger Ole Ingstrup.
Han forestiller sig, at beløbene i et system med betaling til en offer-fond eller direkte til ofrene, skal være overkommelige, men ikke nødvendigvis bagatelagtige.
- Det vil give større harmoni og reel mening i det kriminalpolitiske system, siger Ingstrup.
I Landsforeningen af Forsvarsadvokater oplever man også, at sagsomkostninger nogle gange bliver enorme, fortæller foreningens redaktør, advokat Elsebeth Rasmussen.
- Der kan pludselig komme en regning på 200.000 kroner til den dømte, siger Elsebeth Rasmussen.
- I visse tilfælde er sagsomkostningerne fuldstændig ødelæggende for resocialiseringen, bemærker hun.
I flere år har Justitsministeriet arbejdet med spørgsmålet om sagsomkostninger. Men Elsebeth Rasmussen har indtryk af, at spørgsmålet syltes i ministeriet.
/ritzau/