Syv terrorsigtede skal blive i fængsel foreløbig frem til 19. april. Derudover er seks personer fængslet.
Retten i Holbæk har torsdag forlænget varetægtsfængslingen af tre kvinder og fire mænd, som er sigtet for planer om terror og medvirken hertil.
To af de sigtede var ikke mødt i retten, da de på forhånd havde oplyst, at de frivilligt gik med til at forlænge fængslingen.
De syv er sigtet i en sag, hvor seks andre også er sigtet. Alle er i familie med hinanden på kryds og tværs. Sagen mod de seks øvrige behandles særskilt. Alle nægter sig skyldige.
Dommer Peter Ahleson, som traf beslutningen om varetægtsfængsling, oplyste efter torsdagens retsmøde, at fængslingen foreløbig strækker sig frem til 19. april.
I sagen er to brødre sigtet for at lægge planer om en eller flere bombesprængninger i Danmark eller Tyskland. De øvrige fem er sigtet for at bistå dem på forskellig vis.
Af sigtelserne mod de syv, som for første gang er blevet læst op i et åbent retsmøde torsdag, fremgår det, at der er beslaglagt en række genstande, som efter politiets opfattelse skulle bruges til at fremstille bomber.
Blandt andet har man fundet kemikalier og en mobiltelefon, som var tilvirket med ledninger, så den angiveligt kunne fungere som detonator.
De nærmere detaljer i sagen forbliver indtil videre uklare. Dommer Ahleson bestemte nemlig, at torsdagens retsmøde skulle holde for lukkede døre af hensyn til politiets videre efterforskning.
Advokat Ole Schmidt protesterede mod dørlukningen. Han fremførte, at sigtelserne mod hans klient - en af de to brødre - er baseret på et tyndt grundlag.
- Denne sag trænger til, at offentligheden får kendskab til den og til, hvor spinkelt et grundlag den hviler på, lød det i Schmidts protest.
Også de fremmødte journalister protesterede, men Peter Ahleson valgte at følge begæringen fra anklager John Catre Nielsen.
I de senere år har alle terrorsager herhjemme verseret for lukkede døre helt frem til den såkaldte hovedforhandling, altså selve retssagen.
Det har i de sager betydet, at offentligheden har måttet vente mere end et år på at få kendskab til sagens detaljer og dermed også til det grundlag, som de sigtede har siddet frihedsberøvet på.