Annonce
112

Drabstiltalt ville rede trådene ud med læge

Politiet fandt 58-årige Charlotte Asperud bevidstløs og hårdt kvæstet i hendes sommerhus. En drabstiltalt forklarer, at han bare ville snakke med hende, men at det gik galt. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Charlotte Asperud blev fundet hårdt kvæstet i sit sommerhus. Den drabstiltalte ville bare snakke, hævder han.

- Jeg ville bare tale med hende.

Sådan siger en 56-årig mand i Retten i Helsingør om den nat i april 2019, da han brød ind i den 58-årige læge Charlotte Asperuds sommerhus og bankede hende så voldsomt, at hun døde af det.

Manden er tiltalt for drab, som han nægter sig skyldig i. Han erkender dog, at han har begået vold med døden til følge.

Manden kendte Charlotte Asperud i forvejen.

Hun var en af de læger, der i februar 2014 modtog ham på skadestuen efter et trafikuheld, som manden selv mente, han var sluppet uskadt fra.

Under modtagelsen var manden aggressiv, udadreagerende og øjensynligt meget frustreret over, at han ikke bare kunne udskrives.

Charlotte Asperud vurderede, at han skulle indlægges på en psykiatrisk afdeling.

Manden klagede efterfølgende over beslutningen, men klagen blev afvist.

- Jeg var skuffet over, at de kom så forudindtagede og ikke ville lytte til mig, siger manden om mødet.

Og det var det uforløste nag, der fem år senere drev manden til at troppe op ved Charlotte Asperuds sommerhus i Tisvildeleje midt om natten med en skruetrækker og et koben.

- Jeg ville gerne snakke med hende. Jeg var ikke opmærksom på, hvad klokken var, siger han i sin forklaring i retten.

Specialanklager Bente Schnack spørger, om han havde fortalt Charlotte Asperud, at han kom. Det havde han ikke.

Efter at have parkeret bilen cirka fem minutters gang derfra, gik han mod sommerhuset på Askevej. Han sneg sig om bag huset, hvor han med værktøjet fik brudt døren op.

Da han kom ind, hørte han Charlotte Asperud i værelset ved siden af og sparkede døren op.

Her kom de to i klammeri. Charlotte Asperud var bange, fortæller den tiltalte.

En del af episoden blev optaget på lyd på en telefonsvarer, fordi Charlotte Asperud kort tid forinden havde forsøgt at ringe til sin datter, da hun blev opmærksom på, at nogen var brudt ind i hendes hjem.

- Læg dig ned, kan man høre den tiltalte råbe ad Charlotte Asperud gentagne gange.

Ifølge den tiltalte kom de herefter op at slås på gulvet.

Charlotte Asperud havde taget fat i ham bagfra, og han slog baglæns ud i luften med kobenet og ramte hende flere gange, lyder forklaringen.

Da han slap fri, siger han, løb han ud til bilen og kørte hjem.

Ifølge anklageskriftet blev Charlotte Asperud overfaldet og slået 19-20 gange i hovedet med en stump genstand som et koben eller lignende.

Politiet fandt et brev i mandens hjem, som han havde skrevet, men aldrig sendt. I brevet, der var adresseret til en ven, bad han om hjælp til at starte et nyt liv.

- Jeg har mistet alt, stod der.

Charlotte Asperud blev senere fundet i en blodpøl i soveværelset. Hun døde af kvæstelserne den følgende aften.

Sagen forventes afsluttet 23. februar.

  • Politi
    Politiet fandt 58-årige Charlotte Asperud bevidstløs og hårdt kvæstet i hendes sommerhus. En drabstiltalt forklarer, at han bare ville snakke med hende, men at det gik galt. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission