Annonce
112

Dræbt hustru ville stå på egne ben: Jeg tilhører ingen af jer

Ægtemand nægter sig skyldig i religiøst motiveret drab på sin hustru og hævder, at hun talte i vildelse.

En 44-årig kvinde gav udtryk for store frustrationer, i tiden forud for at hun blev fundet død i en lejlighed i Randers 17. september sidste år.

Det er kommet frem mandag i Retten i Randers, der behandler sagen.

Hendes egen søn og ægtefælle er anklaget for at have dræbt kvinden med afghansk baggrund.

Anklagemyndigheden mener, at drabet blandt andet er begået, fordi kvinden ikke var rettroende muslim.

Mandag formiddag har de tre dommere og seks nævninger lyttet til en talebesked fra den nu afdøde kvinde.

Beskeden blev sendt til kvindens ægtefælle i midten af maj 2020, mens kvinden var på et ophold i Afghanistan

- Jeg tilhører ingen af jer. Jeg vil stå på mine egne fødder, hedder det blandt andet i beskeden, som afspilles i retten.

I samme besked giver kvinden udtryk for, at manden har været hende utro.

- Jeg er ren og forbliver ren. Det er dig, der er uren, beskidt og en skørtejæger. Godt jeg fandt ud af, du er en slem ægtemand. Jeg vil stå på mine egne fødder, lyder det ifølge tolkenes oversættelse i retten fra kvinden.

Men den 60-årige gråhårede mand siger, at han ikke ved, hvad kvinden taler om.

Han forsikrer, at han aldrig har været hende utro. Han mener, at kvinden taler i vildelse.

- Når hun blev ude af sig selv, sagde hun grimme ting og forbandede alle, siger han.

Sønnen har berettet, at kvinden ofte var syg og fik anfald. Hun var påvirket af en dæmon, fortalte sønnen i retten på den første retsdag for en uge siden.

Det var ifølge sønnen det, der førte til, at hun den 17. september 2020 gik til angreb på ham med en køkkenkniv.

Det førte ifølge sønnen til, at han i selvforsvar stak kvinden med en kniv og på denne måde forvoldte hendes død.

Og det var ifølge den 18-årige nødværge.

Han har forklaret, at han var alene med moren, da det skete.

Han ringede selv til politiet og fortalte, hvad der var sket.

De kriminaltekniske undersøgelser viser dog, at der også er påvist blodpletter, der med højeste grad af sandsynlighed stammer fra moren, på dele af farens tøj.

Men han nægter at have været til stede og medvirket til drabet. Han havde et godt forhold til sin kone, forsikrer manden i retten.

- Vi har aldrig haft kriser med hinanden, vi har virkelig elsket hinanden.

Faren kom til Danmark med det ældste af i alt seks børn i 2015. To år senere kom de øvrige familiemedlemmer til landet.

Sagen fortsætter mandag eftermiddag, og der ventes dom i midten af december.

Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission