Det lykkedes ikke for redningshelikopter at redde dykker, der kom i nød ud for strand.
Det lykkedes ikke at redde en dykker, der tirsdag kom i nød i Sønderjylland.
Ifølge Søværnets Operative Kommando hørte folk inde på stranden, at manden råbte om hjælp.
Det skete på Hejsager Strand nær Haderslev.
Forsvaret havde ved et tilfælde en redningshelikopter i nærheden, så den var hurtigt fremme, og dykkeren blev reddet ind til kysten, hvor en ambulance holdt klar.
Helikopterlægen forsøgte sammen med ambulancemandskabet at få genoplivet dykkeren, men de måtte konstatere, at hans liv ikke stod til at redde.
/ritzau/