Annonce
112

Efter tre år kommer sag om Mette F.-dukke for landsret

Teksten "Hun må og skal aflives!" var ifølge Retten på Frederiksberg en lovlig ytring i den konkrete sammenhæng. Nu skal landsret se på sagen, hvor tre mænd er under anklage. Billedet er fra demonstration på Julius Thomsens Plads på Frederiksberg den 23. januar 2021. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Byretten frifandt tre mænd for anklager om trusler mod statsministeren i sag om brændende dukke i lygtepæl.

"Hun må og skal aflives!"

Ordene stod med store bogstaver på et stykke papir, som var sat fast på en mannequindukke, hvor et billede af statsminister Mette Frederiksens ansigt var påsat, under en demonstration mod coronarestriktioner lørdag den 23. januar 2021.

Dukken blev anbragt i en lygtepæl på Julius Thomsens Plads på Frederiksberg, og på et tidspunkt under demonstrationen satte nogen ild til den.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Politiet anholdt i dagene efter tre mænd, og anklagemyndigheden pustede til at begynde med sagen stort op. Dog gik gassen mere og mere af ballonen, efterhånden som tiden gik.

Mandag tager Østre Landsret hul på straffesagen mod de tre mænd, som i byretten blev frifundet.

Det var det helt tunge juridiske skyts i form af straffelovens paragraf 113, der blev kørt i stilling, da de anholdte blev stillet for en dommer i dagene efter demonstrationen.

Paragraffen omfatter trusler mod Folketinget og regeringen og kan medføre straf i op til 16 år. Men allerede ved grundlovsforhøret af den ene mand, tilkendegav retten, at anklagemyndigheden nok gik for vidt.

- Paragraffen om højforræderi er nok skudt over målet, lød det fra dommer Christian Wenzel, da han afsagde kendelse om fængsling for den sidste af de tre mænd.

Fængslingen skete i stedet med henvisning til lovens bestemmelsen om trusler mod en person i offentligt embede. Og da anklagemyndigheden syv måneder senere rejste tiltale, blev sigtelsen efter paragraf 113 også droppet.

- I efterforskningsfasen bliver man klogere, fordi man blandt andet får de pågældendes forklaringer. Og det ender så med, at vi har fundet, at der ikke er bevismæssigt grundlag for at rejse tiltale, lød det dengang fra statsadvokat Lise-Lotte Nilas.

I mellemtiden havde anklagemyndigheden lidt endnu et nederlag. For i marts 2021 afviste Retten på Frederiksberg at forlænge varetægtsfængslingen af de tre. Det var ude af proportioner, mente dommeren.

Anklagemyndigheden valgte at kære den afgørelse til Østre Landsret, men her var opfattelsen den samme, og de tre mænd blev sat på fri fod.

Nogle dage før havde politiet og anklagemyndigheden et andet sted i landet raslet med den juridiske sabel i en udløber af samme sag. I Aarhus blev en kvinde anholdt sigtet for på Facebook at have delt et billede af dukken.

Men kort efter landsrettens beslutning om at løslade de tre i København valgte Østjyllands Politi at lade sagen mod kvinden falde.

I slutningen af august 2021 blev der rejst tiltale mod de tre mænd. At der skulle gå så længe var i øvrigt urimeligt, bemærkede Retten på Frederiksberg sidenhen i sin dom i sagen.

Inden at sagen i efteråret 2022 skulle afgøres ved Retten på Frederiksberg var der et forløb, hvor advokat Ulrik Sjølin forgæves forsøgte at få svar på, hvordan sagen var opstået. Hvem havde anmeldt den? Var det politisk motiveret?

Hverken by- eller landsret mente, at det var vigtigt at få opklaret og afviste advokatens krav.

I september 2022 begyndte retssagen langt om længe. Retten lagde ud med at stryge en passus i anklageskriftet, som nævnte, at der blev sat ild til dukken.

Og da dommen faldt 14. september 2022, blev alle tre mænd frifundet. Retten lagde blandt andet vægt på, at der havde været tale om en ytring under en demonstration

Og der blev lagt vægt på, at ordlyden på papiret var inspireret af statsministerens egne ord fra diverse pressemøder om mink. De tiltaltes handlinger var med andre ord lovlige.

Anklagemyndigheden var og er dog af en anden opfattelse og valgte to uger efter byretsdommen at anke til Østre Landsret. Her skal sagen nu, halvandet år efter afgørelsen i byretten, behandles og afgøres endeligt. Landsretten behandler sagen mandag og onsdag i denne uge.

/ritzau/

  • Men in Black
    Teksten "Hun må og skal aflives!" var ifølge Retten på Frederiksberg en lovlig ytring i den konkrete sammenhæng. Nu skal landsret se på sagen, hvor tre mænd er under anklage. Billedet er fra demonstration på Julius Thomsens Plads på Frederiksberg den 23. januar 2021. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission