Adskillige skud føg søndag aften gennem luften mellem to verserende grupper, og episoden er langt fra enestående. Den senere tid virker bandekonflikten nemlig til at være optrappet.
Men mens Københavns Kommune vil svække bandemiljøet ved at kortlægge bandespirerne og lave individuelle handleplaner til dem, mener bande-observatør, at kommunens fokus er helt forfejlet.
- Det er en gammel idé. Hvis man går tilbage i tiden, ved jeg ikke, hvor mange gange man har kortlagt folk, siger forfatter og redaktør for tidsskriftet Social Kritik, Benny Lihme.
Han har netop redigeret og skrevet en ny lærebog, der handler om socialt arbejde med udsatte unge. Her argumenterer han blandt andet for, at en målrettet indsats ikke giver mening, hvis ikke man samtidig inddrager lokalsamfundets omkring de unge.
- Hvis du skal lave generel forebyggelse, skal du lave noget, der ikke kun er knyttet til enkeltindivider. Fokus skal være på lokalsamfundet, siger han og understreger, at det derfor er uheldigt at udpege såkaldte "ghettoer" som problemområder fra start.
- Mange af dem, der bor der, har ikke noget med bandeaktiviteterne at gøre. De kunne udgøre en ressource, hvis man fik dem mobiliseret, siger han.
Han peger på, at det fra politisk hold er vigtigt at etablere en kontakt til for eksempel familiemedlemmer eller religiøse ledere, der kan bakke op om kommunerne og politiets indsats for at holde de unge fra et liv som bandemedlem.
- Man kan primært stoppe det, hvis nogen af de nærmeste som kærester, familiemedlemmer eller andre siger fra overfor det, siger han.
- På den måde mener jeg ikke, det er et bandeproblem. Det er et samfundsproblem, for der er alt for mange såkaldte almindelige dansker, der holder hånden over det her, fortsætter han.
/ritzau/