Annonce
112

Ekspert i spionsag: Konflikt bunder mere i politik end religion

Politifolk bevogter retsbygning i Herfølge, hvor Retten i Roskilde har en retssal. Her gennemføres sag mod tre separatister, der er anklaget for på dansk jord at bistå en saudiarabisk efterretningstjeneste med at spionere mod iranske militærforhold. Mændene er også tiltalt for økonomisk støtte til terrorgrupper. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Iran frygter saudisk infiltration af ressourcerig provins, fortæller iranekspert i retssag mod separatister.

Irans modvilje mod den arabiske separatistbevægelse ASMLA har mere at gøre med politiske interesser end den har med religion.

Det vurderer lektor og ekspert i iranske forhold Claus Velling Pedersen mandag ved Retten i Roskilde.

Her er tre mænd fra ASMLA tiltalt for på dansk jord at have bistået en saudiarabisk efterretningstjeneste med at spionere mod Iran, blandt andet vedrørende militære forhold.

Mændene har rod i provinsen Khusistan omkring byen Ahvaz i det sydvestlige Iran. Området har et arabisk mindretal, som i vid udstrækning er sunnimuslimer, og som dermed også er et religiøst mindretal i Iran, hvor shia-islam er statsreligion.

Claus Velling Pedersen har til sagen udarbejdet en erklæring, som senioranklager Henrik Aagaard mandag har læst op og efterfølgende stiller spørgsmål til.

- Man har det med at fremhæve religion, men jeg vil sige, at nationalpolitiske interesser kommer i første række, lyder det fra Velling Pedersen, efter at anklager Aagard har spurgt ind til de religiøse forskelle.

Velling Pedersen fortæller, at Iran anser de øvrige golfstater, navnlig Saudi-Arabien som den største trussel mod iranske interesser. Og en af kamparenaerne er provinsen Khusistan, som er rig på ressourcer.

- Iran ser en fare for, at Saudi-Arabien kan infiltrere den del af Iran, hvor størstedelen af bruttonationalproduktet i form af olie og naturgas kommer fra, fortæller Claus Velling Pedersen.

De tre ASMLA-medlemmer har holdt til Ringsted. I efteråret 2018 blev de sigtet for at billige et terrorangreb på grund af ytringer i diverse medier efter et angreb på en iransk militærparade i Ahvaz 22. september 2018.

I første omgang fik de lov til at være på fri fod, men i februar 2020 blev de anholdt og varetægtsfængslet. De blev sigtet for at bistå en saudiarabisk efterretningstjeneste. Siden kom sagen også til omfatte økonomiske støtte til grupper, der anses som terrororganisationer.

En af de tiltalte er stifter af ASMLA. Ham planlagde en iransk efterretningstjeneste at likvidere - muligvis på dansk grund. En norsk-iraner blev i sidste uge i Østre Landsret idømt syv års fængsel for at indgå i planlægningen.

Ifølge Claus Velling Pedersen er det ikke unormalt, at Iran opererer på den måde. Der er flere eksempler fra både Frankrig og Holland, hvor iranske agenter har været på spil.

- Iran har generelt en sikkerhedsmæssig politik om at flytte konflikter så langt væk fra sine grænser som muligt, fortæller Claus Velling Pedersen.

Den politik kommer blandt andet til udtryk i de såkaldte stedfortræderkrige i blandt andet Libyen og Syrien, hvor iranerne og saudierne støtter stridende parter på forskellig vis.

Og sagen mod de tre tyder altså på, at denne stedfortræderkrigsstrategi har bredt sig helt til Ringsted, 5000 kilometer fra Teheran.

De tre tiltalte mænd nægter sig skyldige i alle anklager.

  • Nævningesag imod tre mænd tiltalt for spionage og terrorstøtte
    Politifolk bevogter retsbygning i Herfølge, hvor Retten i Roskilde har en retssal. Her gennemføres sag mod tre separatister, der er anklaget for på dansk jord at bistå en saudiarabisk efterretningstjeneste med at spionere mod iranske militærforhold. Mændene er også tiltalt for økonomisk støtte til terrorgrupper. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Lokal nyt

Et skoleeksempel på social darwinisme

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen