En personbil er kørt galt på Køge Bugt-motorvejen ved Ølby. En person er blevet dræbt.
En personbil med fire mennesker i forulykkede tirsdag eftermiddag på Køge Bugt-motorvejen ved afkørslen mod Ølby uden for Køge.
Bilen kom kørende i nordgående retning, da den kom ud i midterrabatten, tørnede ind i autoværnet og væltede rundt.
En person er dræbt, og tre er kvæstet, oplyser vagtchef John Jensen, Midt- og Vestsjællands Politi.
Ifølge ekstrabladet.dk var de fire i den forulykkede bil studerende fra København, der var på vej hjem efter et virksomhedsbesøg i Jylland.
/ritzau/