Annonce
112

Far og søn mister livet i ulykke med letbanetog

Der har lørdag formiddag været et sammenstød mellem en personbil og et tog på letbanen i Trustrup på Djursland. Foto: Per øxenholt/Ritzau Scanpix

To nordmænd er omkommet i forbindelse med et sammenstød mellem letbanetog og personbil på Djursland.

To personer har mistet livet efter et sammenstød mellem en personbil og et letbanetog lørdag formiddag i Trustrup på Djursland.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Det er en mand på 34 år og hans søn på syv år, der er omkommet i forbindelse med ulykken, der skete ved en overskæring.

Der var yderligere to personer i bilen, en kvinde på 32 år og en pige på seks år, som begge overlevede ulykken. Familien er fra Norge.

Politiet fik anmeldelsen klokken 11.05, fortæller politiinspektør Brian Voss Olsen fra Østjyllands Politi.

- De fire i personbilen blev alle indbragt til undersøgelse på Skejby Sygehus, og status er, at den voksne mand og hans søn er afgået ved døden. De to andre i bilen er uden for livsfare, men dog stadigvæk indlagt, sagde han lidt efter klokken 15.

Ingen af letbanetogets passagerer kom til skade. Det er endnu uvist, hvad der er årsag til ulykken.

Havarikommissionen og en bilinspektør skal klarlægge de nærmere omstændigheder. Der er foretaget undersøgelser på stedet, og de skal nu analyseres.

Overskæringen ved Trustrup, hvor bilen ramte letbanetoget, var uden bomme.

- Det er ikke unormalt, at man ikke har bomme på overkørselsanlæg, men har lys og lyd, som der er her. Det er faktisk et sikret anlæg, siger Steen Neuchs Vedel, anlægsdirektør for Banedanmark.

Banedanmark er ved at bygge anlægget om, da hastigheden på strækningen skal sættes op fra 75 til 100 kilometer i timen.

Der skal derfor tilføjes bomme, hvilket kræver en teknologisk opgradering af anlægget, som tager noget tid, fortæller anlægsdirektøren.

Direktør hos Aarhus Letbane Michael Borre vil ikke spekulere i årsagen til sammenstødet og henviser til Havarikommissionens undersøgelse.

Men han understreger, at det er en sikret overskæring med alarmer i form af advarselslyd og -lys.

- Det er meget tragisk, at vi har haft den oplevelse med sådan en alvorlig ulykke. Det er selvfølgelig tragisk, og alle ved letbanen er berørt af ulykken, siger Michael Borre.

Ulykken betyder, at der er begrænset drift på letbanen lørdag.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) understreger på Twitter, at hans tanker er hos de pårørende.

Han mener, at det er vigtigt, at man kommer til bunds i årsagerne til ulykken.

- Vi vægter sikkerheden på skinnerne meget højt i Danmark, og derfor bør sådanne ulykker ikke kunne ske, skriver han.

En bil er lørdag blevet ramt af et letbanetog i Trustrup på Djursland. Foto: Per øxenholt/Ritzau Scanpix
Link til pressemeddelelse fra Østjyllands Politi
Link til pressemeddelelse fra Østjyllands Politi på politiets hjemmeside
Artiklen fortsætter efter annoncen
  • Personbil og letbanetog kolliderer på Djursland
    Der har lørdag formiddag været et sammenstød mellem en personbil og et tog på letbanen i Trustrup på Djursland. Foto: Per øxenholt/Ritzau Scanpix
  • Personbil og letbanetog kolliderer på Djursland
    En bil er lørdag blevet ramt af et letbanetog i Trustrup på Djursland. Foto: Per øxenholt/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser