Fem år med afhøringer i Tibetkommissionen er slut - måske

Danmarks Riges Grundlov blev trådt under fode af en kultur i Udenrigsministeriet, hvor hensynet til landets forhold til Kina blev tilgodeset frem for de mest basale demokratiske frihedsrettigheder.

Sådan har billedet tegnet sig efter hundredvis af afhøringer i Tibetkommissionen, som fredag satte et foreløbigt punktum i sin kulegravning af myndighedernes ageren under officielle kinesiske besøg i Danmark.

Gang på gang er fredelige demonstranter fra blandt andet Støttekomiteen for Tibet og bevægelsen Falun Gong blevet forhindret i at ytre deres utilfredshed med forholdene i Kina over for kinesiske repræsentanter.

Grundloven sikrer borgernes ret til frit at forsamles. Den sikrer også borgernes frihed til at ytre sig. Og det giver ikke alene borgerne ret til at demonstrere, men også ret til at blive hørt og set.

Tibetkommissionen slog allerede i december 2017 fast, at politiet havde handlet "klart ulovligt", da demonstranter tilbage i 2012 fik frataget tibetanske flag og i øvrigt afskærmet, så de ikke var synlige for den kinesiske delegation.

Og knap var tryksværten i det digre fembindsværk, som udgjorde kommissionsberetningen, tørt, før der dukkede nye oplysninger op. Det fik daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til at sende kommissionen på arbejde igen.

Denne gang med mandat til også at granske, hvorvidt andre myndigheder havde været involveret i de ordrer, som politiet arbejdede efter.

Og undersøgelsen har afdækket, at selv om det er politiets - og kun politiets - opgave at varetage sikkerheden omkring demonstrationer og lignende, så har der været en bemærkelsesværdig indblanding. Navnlig fra Udenrigsministeriet.

Ved møderne i kommissionen tales der om, at der i ministeriet var en kultur, som satte "danske interesser" - og her må nødvendigvis forstås økonomiske interesser - i forholdet til Kina øverst.

Anders Højmark Andersen er formand for Støttekomiteen for Tibet, som ifølge sin egen hjemmeside arbejder for at "forbedre vilkårene for den tibetanske befolkning ved at støtte deres ikke-voldelige kamp for frihed, menneskerettigheder, demokrati og frihed."

Han har fulgt afhøringerne i kommissionen intensivt. Og efter fredagens sidste afhøring hæfter han sig navnlig ved én mailkorrespondance, som er blevet fremlagt i forløbet.

Det var en korrespondance mellem daværende centerchef i Udenrigsministeriet Sus Ulbæk til den daværende chef for ministeriets asienkontor, Martin Bille Hermann.

I mailen fra Ulbæk stod:

"Fint, men vi plejer at aftale med politiet, at Falun Gong og tibetanerne står på steder, hvor den kinesiske delegation ikke kommer. Det kan enten ske ved, at kortegerne kører en anden vej, eller at demonstrationen flyttes".

- Og det svarer fuldstændig til, hvad vi selv har oplevet, og hvad vi har set på gaden, fortæller Anders Højmark Andersen, som har deltaget i flere af de pågældende demoer.

I en anden central mail har ministeriets daværende departementschef Claus Grube skrevet:

"Kære venner. Der er ingen tvivl om, at det bliver en kunst at forene dansk træskovals og kinesisk statsballet - en prøvelse for os alle. Håber meget I kan bibringe især PET og Reimann (politidirektør, red.) i Københavns Politi den nødvendige forståelse for deres vigtige roller. Ingen ansigtstab! Mvh Claus".

Disse mails er genskabt fra nogle magnetbånd, der er fundet i en kælder under Udenrigsministeriet, efter at kommissionen havde afgivet sin første beretning i december 2017. De er en betydelig grund til, at kommissionen blev gennedsat i 2018.

Efter planen er det nu slut med afhøringerne. Men - for der er et men.

- Vi modtager stadig materiale, blandt andet fra de magnetbånd, der er fundet hos udenrigsministeriet. Så jeg kan ikke udelukke, at der kommer flere afhøringer, og derfor vil jeg heller ikke sige, at dette var den sidste afhøring, lød det fra kommissionens formand, landsdommer Tuk Bagger, efter fredagens afhøring.