OPDATERET 11.42: To biler med to voksne og tre børn stødt sammen på Lolland.
Fem personer - to voksne og tre børn - er blevet kørt til tjek på skadestuen efter et trafikuheld på Nakskov Landevej tæt ved Kaj Munksvej lidt udenfor Vester Skørringe.
Nakskov Landevej var kortvarigt helt spærret i forbindelse med rednings- og oprydningsarbejdet, men der er nu åbnet igen, oplyser politiets vagtchef.
Ifølge folketidende.dks oplysninger skulle det være en mindre personbil, der har påkørt en firehjulstrækker bagfra.
Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at de implicerede er kommet alvorligt til skade, oplyser politiet.