En intensiv indsats fredag eftermiddag over fire timer i Rødby-området førte til afsløring af fem spritbilister. Af 70 køretøjer, der blev stoppet, rejste politiet sigtelse mod 24 personer for tilsammen 32 lovovertrædelser. Blandt spritbilisterne var en 30-årig mand fra Rødby, som i sin BMW 7 forsøgte at køre fra politiet, men blev indhentet og stoppet på Mindestenvej. Han var i forvejen fradømt kørekortet. I Østergade i Rødby blev en 18-årig mand fra Maribo anholdt for spritkørsel og i Egeparken i Rødby var det en 69-årig mand fra Errindlev. To bilister blev afsløret i at køre på trods af tidligere frakendelse af kørekortet, og to andre havde slet ikke erhvervet kørekort. 13 brugte ikke sikkerhedsseler, en talte i håndholdt mobil under kørslen og en to-hjuler brugte ikke styrthjelm. En kørte for stærkt, tre havde ikke forsikringen i orden og en havde restance på vægtafgiften.
112
Fem spritbilister
Annonce
Seneste nyt
-
Politiet efterlyser vidner til endnu en brand
-
Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel
-
Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen
-
Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise
-
Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold
-
Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet
-
Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng
-
Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere
-
Niklas Landin stopper på landsholdet
Annonce