Annonce
112

Field's-tiltalt siger undskyld fem gange som det sidste i retten

Fem gange fredag sagde den drabstiltalte i Field's-sagen undskyld i Københavns Byret, inden sagen blev optaget til dom. Dommen afsiges onsdag den 5. juli klokken 15.00. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
En 23-årig mand, der er tiltalt for drab og drabsforsøg, siger i retten undskyld til pårørende og ofre.

Fem gange undskyld lyder der fredag middag i Københavns Byrets store retssal 60.

Det er den 23-årige tiltalte i Field's-sagen, der har valgt at gøre brug af sin ret til at tage det sidste ord i Københavns Byret, inden sagen optages til dom.

Den lyshårede mand, der ellers har været tavs under sagen, rømmer sig, kigger på et medbragt stykke papir og siger:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Efter jeg er begyndt på stærk antipsykotisk medicin, kan jeg ikke længere se mig selv i det, jeg har gjort.

- Undskyld til de pårørende. Undskyld til dem, der overlevede. Undskyld til dem, der ikke overlevede. Undskyld til dem, der er traumatiserede. Undskyld, siger han.

Den 23-årige drabstiltalt har efter skyderiet den 3. juli sidste år fået diagnosen paranoid skizofreni. Han sidder varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling, og her modtager han medicinsk behandling for sin psykiske sygdom.

Det er kommet frem, at den tiltalte ifølge Retslægerådet var utilregnelig i gerningsøjeblikket, og er man det, kan man ikke idømmes en almindelig fængselsstraf.

I stedet går både anklagemyndigheden og forsvareren efter, at han idømmes en anbringelsesdom. Det er en dom til anbringelse på en psykiatrisk afdeling. Det er uden slutdato.

Anklagemyndigheden mener, at det bør være på Sikringsafdelingen i Slagelse. Det er et særligt sikret sted til dømte personer, der var utilregnelige under gerningen.

Sikringen har øget bemanding og mulighed for flere tvangsindgreb over for de dømte.

Den 23-årige er tiltalt for tre drab og 11 drabsforsøg ved skudepisoden i det københavnske shoppingcenter sidste år. Han har erkendt, at det er ham, der skød i centret, men grundet sin psykiske tilstand på tidspunktet husker han ikke dagen godt.

De dræbte var en 48-årig far, der blev skudt i biografområdet foran sine to mindreårige drenge, en 17-årig dreng på arbejde ved biografen samt en 17-årig pige, som var en af de besøgende i centret.

Hun blev skudt ved en rulletrappe.

Derudover var der flere, der blev såret i forskellig grad. Under sagen har der været flere vidneforklaringer om de både fysiske og psykiske mén, som de forurettede har fået i forbindelse med hændelsen.

Sagen er fredag blevet optaget til dom, som ventes afsagt onsdag den 5. juli klokken 15.

/ritzau/

  • Fields-sagen begynder i Københavns Byret
    Fem gange fredag sagde den drabstiltalte i Field's-sagen undskyld i Københavns Byret, inden sagen blev optaget til dom. Dommen afsiges onsdag den 5. juli klokken 15.00. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

112

Fløjet til Riget efter alvorlig ulykke: Nu er der nyt fra politiet

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

112

Fløjet til Riget efter alvorlig ulykke: Nu er der nyt fra politiet

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

"Det er det bedste vi har gjort" - nu vil direktøren have mere

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Guldborgsund

Nu kan millioner rulle sig ud i bymidten

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Vejret

Risiko for "eksplosivt vejr": "Vandbomber" over Lolland-Falster

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand