Annonce
112

Fingeraftryk på softgun fik to mænd tiltalt for groft hjemmerøveri

En nat i august blev en mand og en kvinde røvet og forsøgt voldtaget af to mænd i deres hjem i Helsinge. Retten i Helsingør behandler tirsdag sagen, hvor to mænd på 20 og 23 år er tiltalt. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
To yngre mænd nægter sig skyldige i groft hjemmerøveri og forsøg på voldtægt ved Retten i Helsingør tirsdag.

Et fingeraftryk på en cigaretpakke og på et håndtag til en hardball-revolver, der er en form for softgun, ledte politiet på sporet af to yngre mænd, som er tiltalt i en sag om et groft hjemmerøveri i Helsinge i august 2023.

Det er tirsdag kommet frem ved retten i Helsingør, der behandler sagen.

Mændene, der er 20 og 23 år, er blandt andet tiltalt for at have trængt ind i et privat hjem, hvor en mand og en kvinde blev røvet og derefter forsøgt voldtaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Begge de tiltalte nægter sig skyldige i de forhold, der drejer sig om det, der er foregået i hjemmet i Helsinge.

Ifølge tiltalen trængte de ind i det private hjem cirka mellem klokken 02 og 04 om natten ved at true med den hardball-revolver, politiet efterfølgende fandt håndtaget til på sofabordet i ofrenes hjem med et fingeraftryk på den ene side.

Det passede med den 20-årige mands fingeraftryk.

Resten af revolveren blev senere fundet af politiet bag ved en sofa i den 23-årige mands hjem.

De tiltalte skulle ifølge anklageskriftet have peget våbnet mod de to ofre og råbt, "at de skulle have penge og stoffer", hvorefter de gennemsøgte hjemmet flere gange for værdigenstande og gav ofrene flere lussinger i ansigtet.

De to ofre blev desuden skilt ad, og den 23-årige mand har angiveligt forsøgt at tvinge kvinden til oralsex, mens manden blev slået, sparket og forsøgt voldtaget af den 20-årige mand.

Den 23-årige mand forklarer i retten, at han kun har været i hjemmet for at købe hash af kvinden. Men at han ikke var i hjemmet den nat i august, hvor han er tiltalt for at begå hjemmerøveri på adressen.

- Jeg tog hjem til mig selv om aftenen, og så røg jeg en joint og lagde mig til at sove, siger han under sin forklaring.

Også den 20-årige mand forklarer i retten, at han har været i hjemmet for at købe hash, men at han heller ikke kender til hjemmerøveriet.

- Jeg kunne aldrig finde på at begå så forfærdelig en forbrydelse. Det handlede kun om hash, siger han.

Den 20-åriges forsvarer, Camilla Rønne, lægger vægt på, at der også kommer andre end de to tiltalte i hjemmet i Helsinge for at købe hash.

Mændene tog ifølge tiltalen cigaretpakker fra stedet, inden de forlod hjemmet. De blev senere fundet af politiet i et buskads ikke langt fra gerningsstedet.

Her blev der ligeledes fundet fingeraftryk, der matchede den 20-årige mands.

Dagen efter hjemmerøveriet blev de to tiltalte anholdt i deres hjem.

De tiltalte er i andre forhold blandt andet også tiltalt for vold og trusler mod tjenestemænd og for at være i besiddelse af euforiserende stoffer.

Sagen behandles som en nævningesag, og anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at begge de tiltalte skal udvises af Danmark.

Dommen forventes at blive afsagt den 22. marts.

/ritzau/

  • Genrebilleder Indbrud, tyve, skumring belysning, Mærkat med
    En nat i august blev en mand og en kvinde røvet og forsøgt voldtaget af to mænd i deres hjem i Helsinge. Retten i Helsingør behandler tirsdag sagen, hvor to mænd på 20 og 23 år er tiltalt. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år