Annonce
112

Fjender sidder på samme anklagebænk i skudsag fra Frederiksberg

Retten indleder sag om drab og drabsforsøg på Peter Bangs Vej sidste år. Bandefolk blev klædt af og filmet.

En aften i slutningen af maj sidste år blev to mænd fra kredsen omkring grupperingen Black Jackets udsat for en ydmygelse. I en baggård på Østerbro i København tvang en eller flere mænd dem til at tage tøjet af.

Derefter blev de nøgne mænd fotograferet og filmet i en kælder, inden gerningsmændene stak af med deres bil, der samme nat blev brændt af på Amager Strandvej.

Små tre uger efter mødtes det ene af ofrene for blufærdighedskrænkelsen med en af de formodede gerningsmænd.

Om aftenen 16. juni var de med i hver sin bevæbnede gruppe, der skød på hinanden fra to biler på Peter Bangs Vej på Frederiksberg.

Der blev affyret adskillige skud, og den 23-årige Omid Mawlod, der sad i en af bilerne, blev ramt i hovedet og dræbt.

En 30-årig mand, der skal have tilknytning til grupperingen Gremium, er blevet tiltalt for drabet.

Straffesagen mod ham indledes mandag ved et nævningeting i Retten på Frederiksberg, hvor han sidder på anklagebænken sammen med fjender fra den anden gruppering.

En nu 22-årig mand og en teenager, der nu er 17 år, er tiltalt for at have forsøgt at dræbe fire fra den anden side, da der blev skudt frem og tilbage.

Den 22-årige var blevet ramt i hånden og forsøgte at flygte til fods, men ifølge anklageskriftet fulgte den 30-årige efter ham og forsøgte at dræbe ham ved at køre ham ned.

På Jens Jessens Vej blev den unge mand ramt, røg op på motorhjelmen og landede på en græsplæne. Bilen kørte ind i et cykelstativ, og forfølgelsen måtte opgives.

Den 30-årige er på grund af den episode også tiltalt for drabsforsøg ved både skud og ved påkørsel. Derudover er han tiltalt for ulovlig tvang på grund af ydmygelsen i kælderen, samt for ulovlig våbenbesiddelse.

De to yngre mænd er tiltalt for at have forsøgt at dræbe den 30-årige og tre andre og for besiddelse af to ulovlige skydevåben.

Alle tre mænd nægter sig skyldige.

Den 22-årige ventes ikke at møde op i retten. Han er på flugt og efterlyst. Han menes at opholde sig i Pakistan.

Dommen afsiges på et senere tidspunkt.

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land